Astma Care Danmark

Arkiv for kategorien ‘Astma’

Hvad er årsagen til astma?

Vanskeligheden ved at måle kuldioxid niveauet

Kuldioxids rolle i at forårsage astma har ofte været et omstridt emne blandt læger, og det er meget vanskeligt at bevise. Det kan være ret vanskeligt at måle kuldioxid og nogle metoder indebærer en betydelig medicinsk risiko såsom at punktere en arterie. Det er mere almindeligt at kuldioxid måles ved hjælp af et instrument der kalde en capnograph. En capnograph måler mængden af kuldioxid i udåndingsluften, hvilket svarer til indholdet i lungerne. Af følgende grunde, er måling af kuldioxiden i udåndingsluften ikke så ligetil, som det ser ud:

• Når en patient er klar over, at deres vejrtrækning kontrolleres, vil hyppigheden af deres vejrtrækning og dybden af vejrtrækning ændre sig og det giver en usand måling. Når en maske er placeret over en persons ansigt, vil masken skabe en vis modstand, og dermed reducere mængden af luft.
• Længden af hvert åndedrag spiller en afgørende rolle i fastsættelsen af kuldioxid i udåndingsluft. For eksempel, hvis patienten instrueres i et langt åndedrag ved udåndingen vil åndedrættet blive langsommere hvilket øger mængden af kuldioxid i blodet. Denne kuldioxid vil så komme ind i målekammer og give en høj, men forkert læsning af kuldioxid.

Årsag til astma

• Hvis patienten tager små vejrtrækninger, så vil luften fra ”det døde rum” altså den del af luftvejene på 150ml hvor der ikke foregår nogen udveksling af gas, og hvor der er et meget lavt niveau af kuldioxid komme ind i kammeret sammen med alveoleluften fra lunger. Dette giver en lav, men falsk måling af kuldioxid.

Kan Buteyko Åndedræts Metoden hjælpe med at forklare gamle praksis?

Bortset fra de beviser som er dokumenteret ovenfor, sammen med en positiv mundtlig feedback fra mange tusinder af mennesker verden over, er der anekdotiske beviser, som kan vise sig nyttige for at have kendskab til.

Komik påvirker astma

Lad mig komme med et eksempel; hvorfor skulle astma være værre efter at have talt i lang tid; haft et latteranfald; været stresset i en periode; spist et stort måltid; sove en nat sover med munden åben; at være i indelukkede varme omgivelser, eller puste i et peak-flow meter eller Spirometer flere på hinanden følgende gange? Ganske enkelt, fordi alle disse forårsage handlinger medfører overånding og overånding giver astma symptomer. Alle mennesker med astma vil intuitivt indse forholdet mellem disse begivenheder og deres symptomer. For eksempel, hvis du er i hyler af latter mens du ser en komedie eller sjove film, vil din latter involvere store inhalationer af luft gennem munden mellem hvert latterudbrud. Ligeledes vil den øgede spænding til gengæld øge din vejrtrækning. Det er ikke ualmindeligt, at astmasymptomer at være værre efter deltagelse i en latter klub. Det betyder jo under ingen omstændigheder, at vi skal undlade le, grine og more os, det betyder blot at vi skal være opmærksomme på, at vi måske kan udløse et astmaanfald bagefter.

Svømning

Det er accepteret, at svømning er en meget gavnlig øvelse for folk med astma. Det er kendt, at den maksimale vejrtræknings volumen per minut er lavere i svømning end i andre sportsgrene såsom løb eller cykling. (19, 20, 21)
Mens effekten af nedsatte astmasymptomer primært menes at skyldes indånding af varm luft (19, 20) kan kuldioxidens rolle tilbyde en realistisk forklaring. For eksempel, hvis indånding af varm luft er gavnlig, så ville et brusebad i varmt vand i en time hver dag, kunne medvirke til at reducere angreb.
En mere sandsynlig forklaring er, at der under svømning, foretages nedsat vejrtrækning som resulterer i en forøgelse af kuldioxid der giver en udvidelse af bronkierne.
Desværre er svømmere ikke opmærksomme på dette link og kan tilbringe resten af deres dage med at overånde eller værre … trække vejret gennem munden.

Astma som begynder sent i livet

Astma om begynder sent i livet bliver mere og mere udbredt blandt kvinder, og det forekommer normalt efter en stressende periode. Mens en person kan overånde hele deres liv, kan yderligere forhøjelse af ventilationen ske på grund af en belastende begivenhed og dermed presse deres kuldioxid niveauet at falde – i det tilfælde vil astmaen blive aktiveret som en forsvarsmekanisme. Det respiratoriske center bliver sat på dette lavere kuldioxid niveau og vejrtrækningen bliver fastholdt med et højt og usund volumen.

Velstand

Forekomsten af astma stiger i forhold til moderne velstand. Dette skyldes de ændringer i vores livsstil, ikke sandt? Igen noget af det har at gøre med vores genetiske masse fordi den har taget tusinder og millioner af år om at udvikle sig til sit nuværende stadium. Det vi kalder den moderne civilisation kulminerer i et større forbrug af forarbejdede fødevarer, overspisning, beskyttelse i form af varm beklædning, stress og mangel på fysisk aktivitet. Alle disse faktorer bidrager til overånding og er almindelig i lande med den højeste forekomst af astma.

Vokser fra det

Hvorfor vokser nogle børn fra astma og andre ikke? Igen kan Buteyko Åndedræts Metoden tilbyde en mulig forklaring på dette. Nogle børn reducerer automatisk og ubevidst deres vejrtrækning. Det er de børn der ikke fortsætter med at have astma i voksenalderen.

Brun papirpose

Nogle læger anbefaler at trække vejret ind og ud af en brun papirpose til at stoppe et astmaanfald. Selvom dette ikke er en helt sikker praksis er den baseret på konceptet om at genskabe et højere kuldioxid niveau for at udspile i luftvejene. Dette er baseret på den samme Buteyko Åndedræts koncept … genoprettelse af CO2-niveauet. Buteyko vejrtrækning er dog baseret på naturlige ophobning af kuldioxid ved reduceret vejrtrækning og det er derfor mere sikker.

Advarsel – lad være med at bruge en brun papirspose til at standse et astmaanfald – og hvis du skulle finde på at gøre det alligevel må du højst trække vejret 3 gange i posen. Hvis du bliver ved med at ånde ned i posen kan du komme alvorligt til skade.

Astma påvirker flere mennesker i verden i dag, især i mere industrialiserede lande, end på noget andet tidspunkt i udviklingshistorien. Den påvirker de økonomisk og social aspekter i Vesteuropa i endnu større grad end både TB og HIV, ifølge World Health Organisation (WHO) april 2002. Målingen er foretaget for at påvise forholdet mellem dårligt helbred hos børn og det forværrede miljø.

Så mange er diagnostiseret med astma i USA, England, Australien og Irland
USA (2) 20 285 7.0
UK (3) 5.1 60 8.5
Australia (4) 2 19 10.5
Ireland (5) 0.3 3.9 7.7

Ifølge ISAAC 1998, International Study of Asthma and allergies in Childhood, er landene med de højeste rater over 12 måneders astmatilfælde UK, Australien, New Zealand og den Irske Republic efterfulgt at Nord-, Central- og Sydamerika. Den samme rapport viste at den laveste rate skulle findes i adskillige østeuropæiske lande, efterfulgt af Indonesien, Grækenland, Kina, Taiwan, Usbekistan, Indien og Etiopien. Andre studier viser at raten af astma blandt landbefolkningen i Afrika stiger drastisk når denne befolkningsgruppe flytter ind til byerne og går over til en mere “vestlig” livsstil. Ifølge UBC Institute of Allergy i Belgien er tilfældene af astma i Vesteuropa fordoblet i løbet af de seneste 10 år.

I den vestlige verden, krydser astma alle grænser, klasser, race, geografiske og køn. Selv om det forårsager vedvarende astmasymptomer hos sytten procent af alle der bliver diagnosticeret med astma, er det kun en lille del der oplever svære gener. Mange af de mest kendte og betydningsfulde mennesker vi kender i dag har astmaen haft indflydelse på: Den russiske tsar Peter den Store, sanger og entertainer Liza Minelli, Jason Alexander, Elizabeth Taylor, den revolutionære Che Guevara, tidligere præsident John F. Kennedy, Calvin Coolidge og Theodor Roosevelt. Alle disse mennesker har levet livet og nogle af dem gør det heldigvis stadig!

Hvad er symptomerne?

Astma består af inflammation, indsnævring eller hævelser i luftvejene i vores respiratoriske system. Dette resulterer i modstand i luftstrømmen til og fra lungerne.

Astmasymptomerne indebærer åndeløshed, hvæsen, hosten og følelsen af det strammer over brystet. Astmatikerne har måske også en blokeret næse og høfeber eller helårs-snue.

Symptomerne og deres alvorlighed er meget forskellig fra person til person og kan variere fra årstid til årstid alt afhængig af personens individuelle disponering overfor et vidt spektrum af triggers.Et astma anfald beskrives som et tilfælde af periodisk vejrtræknings problemer. I nogle tilfælde bliver det udløst hvis vi udsættes for specifikke triggers, altså støv, pollen eller forskellige fødevarer. I andre tilfælde er der øjensynlig ingen særlige triggere på spil. Nogle mennesker har hoste og ingen hvæsen, mens andre hvæser og kun hoster ganske lidt – men i hvert tilfælde ledsages det af vejrtræknings problemer af en eller anden karakter. Symptomerne kan forekomme periodisk, hver dag, årstid bestemt eller de kan være mere eller mindre vedholdende.

En trigger er noget der gør astmaen værre.
De mest almindelige triggere er;

• Allergier
• Cigaretter (og cigaret røg for ikke rygere)
• Forkølelser og influenza
• Kold luft
• Støvmider
• Træning under visse omstændigheder
• Mug
• Skadelige dampe
• Pollen
• Stress
• Vejret, især tåge og fugt.
• I nogle tilfælde kan et astma anfald blive udløst af en kombination af forskellige triggers.
• Frygt, angst og uro kan være årsag til de forskellige astma temaer, især hvis der er et barn involveret.

Der er også en stor variation i astma symptomerne. Her følger en liste af de mest almindelige symptomer som astmatikere oplever:

• Hvæsen
• Åndeløshed 
• Hoste                              
• Bryststramhed
• Hyppig gaben

Ikke astmatikere kan naturligvis også have disse symptomer men de vil ikke føle følelsen af spænding, panik, usikkerhed og hjælpeløshed som er nogle af de følelser astmatikere slås med samtidig med at de kæmper for at trække vejret. Hvis du ikke er astmatiker skal du forestille dig, at du skal trække vejret mens en pude hårdt bliver lagt over dit ansigt. Den følelse du forestiller dig er følelsen som en med astma har i løbet af et anfald. I dit tilfælde, det tænkte tilfælde, kan du let fjerne puden og trække vejret uden problemer, for en astmatiker er det ikke så ligetil.

Når vi ser på variationerne i symptomer og deres alvorlighed, at diagnosticere under vilkår hvor der ikke er en accepteret definition er ikke eksakt videnskab. Mange astma symptomer er også symptomer på andre forhold, kronisk bronkitis eller bronchiectasis (udvidelse af bronkierne). Diagnoser skal tage højde for astmaens kroniske natur og begrænsningen af luftvejene i forbindelse med inflammationen i forskellige celler og kemikaliers samspil. Almindeligvis bygger en astma diagnose på følgende faktorer:

Patientens historie
Lungefunktions tests
Effekten af behovs – eller steriodi medicinering
Provokations test
Hud/prikke tests for at bestemme allergier
Røntgen af bryst

Dengang jeg led af astmaanfald var der ingen læger der spurgte mig om jeg led at kronisk hyperventilation.

Og havde lægerne spurgt mig, ville jeg have lignet et spørgsmålstegn – kronisk hvadfornoget?

Så måske har din læge heller ikke spurgt dig, om du lider af kronisk hyperventilation!?

Hvad vil du svare, hvis din læge spørger dig?

Buteyko Åndedrætsmetoden til kontrol af astma og den grundlæggende fysiologiske basis for astma har en meget stor støtte i vores viden om anatomi, fysiologi og patologi.

De vigtig ting er at forstå hvorledes kroppen arbejder og her anvender vi begrebet homøostase. Homøostase er en temmelig simpel og ligefrem forklaring af, hvordan kroppen opretholder balancen mellem de forskellige systemer og organer – alt skal helst være som det plejer.

Kroppen kontrollerer en række faktorer meget omhyggeligt:

• kontrol med glukose ved hjælp af insulin
• vand og elektrolyt kontrol ved hjælp af nyrerne
• temperatur kontrol ved hjælp af lungerne og huden (sved)
• syre/base balancen ved hjælp af lunger og nyrer

Den mest overvågede kontrollerede faktor er syre/base balancen. Lungerne kan hurtigt ændre kroppens PH værdi ved at holde igen på kuldioxid, CO2 eller slipper af med CO2.

• Når CO2’en stiger falder PH værdierne (bliver mere sur).
• Når CO2’en falder, stiger PH værdien (bliver mere basisk eller alkalisk).
• Det er CO2’en og ikke ilt, O2, som driver vores respiratoriske system og bestemmer den frekvens du trækker vejret med.

Kroppen afleverer ilt til organerne og vævet ved at hæfte ilten til blodets hæmoglobin molekyler. Blodet cirkulerer rundt i kroppen og afgiver ilten til vævene. Den lethed hvormed ilten bliver frigivet til kroppens væv bliver bestemt af ilt-hæmoglobin dissociationskonstant kurven, som i store træk kontrolleres af kroppens PH værdi.

Når CO2 niveauet går op, faldet PH værdien, altså bliver mere sur eller acidosisk (acidosisk opstår når arteriel pH falder under 7.35) Kroppen kan godt lide at være en smule til den sure side, så når pH værdien skrifter til den sure side, fremkommer der et skift i ilt-hæmoglobin discociationskonstant kurven, som så tillader ilten at blive leveret lettere til alle organerne og muskelmassen i kroppen.

Når CO2 niveauet falder, sker det modsatte og kroppen kan ikke få ilten fra blodets hæmoglobin molekyler så let. Det resulterer i at du føler dig træt, er øm og føler dig ganske simpelt skidt tilpas.    

Så ideen om at astmatikere kronisk hyperventilere og derfor sænker CO2 niveauet og derfor får pH værdien til at stige, er meget interessant. Dette betyder at astmatikere altid er en lille smule på den basiske/alkaliske side og som konsekvens gør det, det sværere for vores krop at få ilten ud af blodet.

En del af teorien om Buteyko Åndedræts Metoden er i virkeligheden ganske enkel – den siger, at fordi kroppen meget nøje overvåger vores pH værdier, og at vi som astmatikere hyperventilere og dermed sænker vores indhold af CO2 i blodet og dermed øger vores pH værdi, er kroppens naturlige respons at bibeholde CO2, så pH’en falder og giver mere ilt til vævene. Kroppens måde at sørge for at det sker, når vi nu ikke selv, som astmatikere, er i stand til det, er at sørge for at snøre luftvejene sammen sådan at lungerne ikke kan afgive al sin CO2.

Selv om vi føler, at vi ikke kan trække vejret ordentligt ind, er astma i virkeligheden en lidelse af begrænset udånding og ikke for stor indånding.

Dette kan vi korrigere ved at sænke den rate vi trækker vejret med, eller endnu bedre tage mindre mængder luft ind, og på den måde øge CO2 niveauet i lungerne og blodet. Dette vil lindre bronkiernes sammensnøring, øger CO2 niveauet og sænker pH værdien således at det bliver muligt frigive mere ilt til kroppens væv.

Så når du begynder at føle det er svært at trække vejret og samtidig laver Buteyko Åndedrætsøvelserne vil du føle en øjeblikkelig lindring – Buteyko virker – det der er lige så vigtigt er, at det giver helt perfekt fysiologisk mening.

“Uanset hvilken behandling du benytter dig af og uanset hvilke medikamenter du tager for din astma, så længe du fortsætter med at hyperventilere, vil du fortsætte med at have astma”

Konstantin Buteyko

Buteyko ÅndedrætsMetoden er en ikke-medicinsk behandling der er baseret på den russiske fysiolog, professor i respiratorisk sygdomme og videnskabsmand Konstantin Buteyko’s liv.

Professor Buteyko udviklede et program af øvelser for at skabe korrekt vejrtrækning. Buteyko Åndedræts Metoden bygger på kropslige processer, ikke på placebo eller andre effekter. Alle mennesker med astma kan lære den og bruge den, for metoden er enkel og meget simpel, og vil kun påvirke din dagligdag minimalt til trods for, at du vil mærke til en væsentlig forbedring i løbet af nogle få dage.
I løbet af årerne er der mange der har prøvet akupunktur, kinesiske urter, åndedrætsteknikker og en hvilken som helst anden terapiform som de troede kunne hjælpe.

Livets eliksir

Tag et åndedrag nu, og tænk omhyggeligt over det.

Åndedrættet er livets elikser. Ja, mere end det, åndedrættet er livet.

Vi mennesker kan leve uden vand i dagevis, ugen mad i ugevis, men vi kan ikke leve uden luft uden nogle få minutter. Tænk over hvordan vi i Vesten ser på mad og vand; vi ved at mængden og kvaliteten af mad og vand bestemmer vores helbredstilstand.

Vi ved, at hvis vi får for lidt betyder det sult eller dehydrering og at have for meget fører til overspisning og andre helbredsproblemer.

Hvad er det så lige der gør at kvantiteten og kvaliteten af vores åndedræt får så lidt opmærksomhed?

Vi kan sikkert blive enige om, at åndedrættet som er så altafgørende for liv, må overholde visse betingelser.

Hvorfor har andre kulturer, især i den østlige verden, igennem årtusinder, indset at kvaliteten af korrekt vejrtrækning er af yderste vigtighed, mens vi i vesten ikke har indset det endnu?

Forudsætningen for astma består af inflammation, en stramning og hævelse af luftvejene, hvilket resulterer i obstruktion af luftstrømmen til og fra lungerne.Symptomer på astma er åndenød, hvæsen, hosten og trykken for brystet.

Syge kan også have hyppige forkølelser, lungeinfektioner, en tilstoppet næse og høfeber, eller rhinitis.

Symptomer og deres sværhedsgrad er forskellige for den enkelte, og de varierer fra sæson til sæson, og i forhold til den enkeltes følsomhed over for en bred vifte af triggers.

Astmaanfald

Et »astmaanfald« er den betegnelse, der anvendes til at beskrive vejrtrækningsbesvær. I nogle tilfælde kan dette være efter eksponering af bestemt ”udløsere”, såsom støv, pollen, eller bestemte fødevarer. I andre tilfælde synes der ikke at være nogen særlig udløse.

Nogle mennesker har hoste og ingen hvæsen, mens andre kan få en hvæsende vejrtrækning og meget lidt hoste, men hvert enkelt tilfælde er ledsaget af en vis grad af vejrtrækningsbesvær. Astma symptomer kan forekomme periodisk, på et dag-til-dag eller sæson-til-sæsonen grundlag, eller de kan være mere eller mindre konstant.

Astma Trigger

En ‘trigger’ er noget, der gør astma værre. De mest almindelige udløser omfatter (i alfabetisk rækkefølge): allergi; cigaretrygning (og cigaret røg for ikke-rygere), forkølelse og ‘influenza, kold luft, støvmider, motion under visse omstændigheder, skimmelsvampe, skadelige dampe, pollen, stress, og vejr typer såsom tåge og fugtig.

I nogle tilfælde kan et astmaanfald udløses af en kombination af omstændigheder.

Angst kan være forårsaget af variationer over temaet astma, især når et barn er involveret. Undertiden kan der opstå kommunikationsvanskeligheder mellem lægen og hans patient når der skal stilles en diagnose.

Astma Symptomer

Der er også en bred vifte af symptomer på astma. Følgende er en liste over de mest symptomer en astmatiker kender bedst.

• Hvæsen

Dette er en højfrekvent fløjtende lyd der produceres, når luft tvinges gennem forsnævrede luftveje. Hvis du blæser gennem en BIG pen, når blæk refill er fjernet, lyden er den samme.

• Åndenød

Det er følelsen af ikke at kunne tage luft nok ind. Der er et behov for at puste ud, men på samme tid, også en trang ånde i. Hvis dette symptom udvikler sig til et ekstremt niveau, kan det være skræmmende for patienten og meget stressende for dem tæt på ham eller hende

• Hoste

Ofte er hoste beskrevet som en variant af astma. Dette kan være enten en gentagen tør hoste eller hoste med slim, som ofte opstår i løbet af natten eller tidligt om morgenen. Gentagen hoste kan lægge pres på hjertet og presser spyttet dybere ned i lungerne. Patienter med dette symptom kan føle, at de er som på et transportbånd: jo mere de hoste, jo mere de føler behov for at hoste igen.

• Trykken i brystet

Luft der er fanget i lungerne skaber en følelse af, at brystet er over oppustet. Dette bliver ofte beskrevet som om en person, klemme eller sidder på ens bryst.

• Hyppig gaben

Når astma symptomerne er værst, er søvnen afbrudt fordi det er svært at trække vejret og det bidrager til træthed.

Hyppige forkølelser og lungeinfektioner

Mange astmatikere har hyppigt gentagne lungeinfektioner. Ofte skyldes det at deres astma manifesterer sig ved hyppig hosten og hvæsende vejrtrækning og kun så længe infektionen varer.Når infektionen er ikke til stede, astma er ikke et problem.
Ikke astmatikere kan naturligvis også opleve disse symptomer, men de kan ikke sætte sig ind i de følelser af ængstelse, ophidselse, panik, usikkerhed og hjælpeløshed, der følger med et astma anfald og når astmatikeren kæmper for at trække vejret.

Hvis du ikke er astmatiker, skal du forestille dig at du forsøger at trække vejret, mens en pude bliver presset fast over dit ansigt. Den følelse du forestiller dig, er følelsen af en person med astma har under et anfald. I dit tilfælde, kan den imaginære puden let kan fjernes for at give dig mulighed for at trække vejret ubesværet, for en astmatiker, er løsningen ikke så enkelt.

Mange astma symptomer er også symptomer på andre forhold, såsom kronisk bronkitis eller bronchiectasis, for eksempel. Diagnosen bliver stillet ved at tage hensyn til den kroniske karakter af astmaen og forsnævringen af luftvejene på grund af betændelse af forskellige celler og kemikalier.

Overvældende beviser vedrørende vejrtrækning og iltningen hos syge mennesker

Hvordan og hvorfor over-ånding reducerer iltningen af kroppen og hvordan du kan forbedre din krops iltning.

Hvis vi ser på den måde syge mennesker trækker vejret, ser vi at syge mennesker bruger omtrent 2 til 3 gange mere luft end den medicinske norm tilråder. Denne norm siger omkring 6 l luft i minuttet. Det er sådan at hvis du måler iltningen hos syge mennesker ved hjælp af særligt udstyr eller en stress-fri ”hold-vejret” test vil vi se, at kroppens iltning hos disse syge mennesker er mindre end normalt.

Denne overvældende effekt er baseret på en fysiske lov der siger at jo større eller dybere/tungere vejrtræknings-mønstret er i hvile, jo lavere er deres iltning af kroppen.

Årsagerne er:
1. Det at trække vejret mere øger ikke iltningen af det arterielle blod. Selv med en meget lille vejrtrækning er blodet i vores lunger rigtig godt mættet med ilt (helt op til omkring 98%).

2. Overånding reducerer CO2 indholdet i kroppen som medfører karforsnævring fordi al glat muskulatur i kroppen får kramper når CO2 niveauet er sænket.

3. Reduceringen af CO2 er også skyld i undertrykkelse af Bohr effekten (en fysisk lov som den danske videnskabsmand og professor i fysiologi Christian Bohr opdagede i 1904) når røde blodlegemer i kapillærerne ikke på en effektiv måde kan frigive ilt til væv.
Derfor vil syge menneskers iltning øges hvis de kan genoprette eller normalisere deres vejrtrækning og samtidig vil mange andre negative effekter forsvinde.

Dr. Buteyko, som var leder af et klassificeret Sovjetisk projekt vedrørende iltning af kroppen hos astronauter i forbindelse med den sovjetiske rumfarts mission tilbage i 1960’erne, opdagede også at livsstilsfaktorer havde stor indflydelse på kroppens iltning.

Blandt de faktorer som fremmer tung vejrtrækning og lav iltning er:

• At trække vejret gennem munden
• At sove på ryggen
• Mangel på motion
• Overspisning
• Dårlig holdning
• Vænne sig til for stor indendørs temperatur
• At tage store og dybe vejrtrækninger inden tale
• Utilstrækkelig nærende kost
• Eksponering overfor forureningskilder, gift – i særdeleshed i forbindelse med medicinske præparater

Dr. Buteyko udviklede Buteyko Åndedræts Metoden med fysiske og vejrtrækning øvelser som, når de udføres rigtigt er nogle af de mest fremtrædende faktorer til en bedre iltning af kroppen.