Astma Care Danmark

Arkiv for kategorien ‘Baggrundsviden’

Vitamin D har også indflydelse på astma børn.

Astmatiske børn med underskud af vitamin D ser ud til at have større risiko for at lide af alvorlige astma anfald.

En undersøgelse fulgte mere end 1.000 børn med astma gennem fire år og viste at hvis børnene som udgangspunktet havde vitamin D mangel var det mere sandsynligt at de fik astma anfald der indebar en tur på hospitalet.

Reuter fortæller:

”Når forskerne tog andre faktorer i betragtning, herunder sværhedsgraden af børnenes astmas ved undersøgelsens start, vægtede de også vægt og familiernes indkomst – fandt de at vitamin-D mangel kunne knyttes til en 50% stigning i risikoen for at alvorlige astma anfald.”

Kilder:

Reuters June 23, 2010

Journal of Allergy and Clinical Immunology June 8, 2010 [Epub ahead of print]

Eurekalert June 25, 2010

Eurekalert June 23, 2010

Hvad er astma?

Der er ikke en universelt accepteret definition af astma.

Ordet ‘astma’ bruges som en fællesbetegnelse til at dække en tilstand, der er karakteriseret ved episoder med åndenød, der er forårsaget af en periodisk forsnævring af bronchiolerørene – eller luftvejene – i lungen. Der er mange faktorer, der bidrager til udviklingen af astma til at begynde med, og mange, der kan fremkalde anfald. Dertil kommer, at disse vil variere fra person til person.

Den bedste definition er, at astma er en tilstand, hvor luftvejene i lungerne er betændte og derfor er mere følsomme over for specifikke faktorer (udløsende faktorer), der kan få luftvejene til at indsnævres og derved reducere luftstrømmen gennem dem og give personen åndenød og/eller gøre vedkommende forpustet. Denne overfølsomhed i luftvejene har den medicinske betegnelse ‘hyperreaktivitet i luftvejene”. Kilde: www.laegeserien.dk

Astma definition:

Astma er karakteriseret af anfaldsvis åndenød. Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af hoste, trykkende fornemmelse i brystet samt pibende og hvæsende vejrtrækning. Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Astma anfaldene kan udløses ved kontakt med uspecifikke eller specifikke provokerende faktorer (pollen, dyrehår, tobaksrøg, dufte, varme, kulde), og astma kan være anstrengelses udløst. I enkelte tilfælde er anstrengelsesudløst astma eneste symptom. Der kan være atopisk disposition og andre atopiske symptomer, men dette er ikke obligat.

Astma er karakteriseret af lungesymptomer samt døgnvariation i peakflow > 20%( dog mere end 60 l/min), reversibilitet over for 2-agonist og bronkial hyperreaktivitet over for irritanter.

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), er karakteriseret af vedvarende obstruktiv lungefunktionsned-sættelse med FEV1/FVC <70% , samt ubetydelig effekt af 2 -agonist og kortikosteroid, i.e. ændring i FEV1 < 200 ml (i stabil fase). I tilfælde af tilstedeværelse af begge lidelser findes obstruktivt nedsat lungefunktion og respons på 2-agonist/kortikosteroid i varierende grad. Kronisk i betegnelsen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er først og fremmest for at adskille det fra astmasygdommen, hvor patienterne i stabil fase typisk vil have normal lungefunktion. Kilde: www.hosp.dk

Enhver god lægebog vil beskrive astma i mere tekniske vendinger, men “vanskelighed med at trække vejret” er den del som alle astmatikere kender til, selv om det varierer fra mildt generende til livstruende. Der er en dramatisk stigning i astma gennem det sidste århundrede. Det anslås nu at 100 – 150 millioner mennesker på verdensplan er påvirket af astma, men det er ikke et nyt fænomen.

Vendingen “astma” er en græsk oversættelse af gispen eller stønnen. Problemet kan dateres så langt tilbage som 2000 år f.k. hvor kinesiske læger brugte urten Ma Huang mod problemet. Den første kendte optegnelse af symptomerne findes hele 3500 år tilbage i det egyptiske manuskript som kaldes Ebers Papyrus. Gennem tiderne har astma haft fra ingen til stor bevågenhed: symptomerne og deres ledsagende frygt er blevet beskrevet af mange prominente historiske skikkelser, lige fra den berømte græske læge, Hippocrates.

Gennem tiderne har der været mange forskellige teorier knyttet til hvad der forårsager astma, og derfor kar der ligeledes været anbefalet en mængde forskellige helbredelsesmetoder lige fra ridning, stærk kaffe, tobak, håndspålæggelse, kloroform og ikke at forglemme “at drikke blodet fra ugler i vin” som de gjorde i det antikke Rom.

Det var ikke før “for nylig” i det attende århundrede at Lavoisier gav os den første virkelige forståelse for lungernes funktion, og dermed ligeledes dannede basis for vores forståelse af det respiratoriske system og astma. Før dette, var det almindelig viden at luften blev trukket ned i lungerne for at afkøle vores krop. Lavoisier’s bidrag var at luften bliver trukket ned i lungerne for at give energi til stofskiftet og at kuldioxid og varme bliver fremstillet som et product i processen. Lavoisier’s arbejde godtgjorde at ilt er essential for at opretholde liv.

I 1949 udviklede videnskabsmanden Hench og hans team syntetisk kortison, der efterligner kroppens egen naturligt producerede steroider. De blev senere tildelt Nobelprisen i medicin for deres resultater. Selv om steroider blev indført i 1950′erne, var der meget lidt viden om, hvad den korrekte dosis bør være. Som følge heraf var resultatet af store ordinerede doser, mange bivirkninger. Så snart patienterne kom af med steroiderne, led de tilbagefald. Det kræver langvarig behandling for at få kontrol over astma.

De alvorlige bivirkninger fik medicinske fagfolk til at skifte til bronkodilatator – behovs medicin som den foretrukne behandling af astma. Behovsmedicin har en meget kraftfuld, hurtig virkning, der slapper muskler af og tvinger luftvejene åbne. Et pust af en korttidsvirkende anfaldsmedicin, som Ventolin, vil bringe lindring i tre til fire timer. Præmissen var, at ved at tage behovsmedicin på regelmæssig basis, vil kontrollen opretholdes på lang sigt. Med tiden indså man, at dette heller ikke var den bedste fremgangsmåde.

Forholdet mellem en stigning i dødeligheden og den øgede brug af behovs medicin er veldokumenteret.

For eksempel steg dødsfald i Storbritannien fra 1.500 om året til 2.000, mens recepter for behovs medicin steget fra otte millioner til 15 million. I New Zealand var der nærmest en epidemi af astma dødsfald sted i 70′erne og 80′erne som menes at være forårsaget af Fenoterol. Undersøgelser konkluderede, at patienter, der anvendte Fenoterol havde en langt større chance for at få et fatalt astmaanfald, end dem, der ikke havde. Selv om dette stof er blevet forbudt i New Zealand, er det stadig foreskrevet i Storbritannien.

Overforbrug kan klassificeres som mere end tre pust af Ventolin pr dag. Hvis dette er tilfældet, bør reducerede vejrtrækning anvendes intensivt. Hvis det ikke viser sig muligt at reducere behovet for behovs medicin til tre pust inden for en kort tid, så er forebyggende medicin nødvendig for en kort periode.

Tages en stor mængde af behovs medicin hver dag fører det til øget tolerance over for medicinen. Der er en stor risiko for dette, da dette behov i sidste ende muligvis ikke kan dækkes i en nødsituation. Overforbrug af behovs medicin er blevet beskrevet som at sætte maling på rust; symptomerne er undertrykt, mens den underliggende tilstand bliver gradvist værre. Kroppen kæmper tilbage, fordi den beskyttende mekanisme er fjernet af anfaldsmedicin. Dette resulterer i større vanskeligheder med at opretholde kontrol og øger risikoen for et alvorligt angreb.

Regelmæssig brug af korttidsvirkende behovsinhalatorer ved motion fører til øget bronkiesammensnørring. Dette er ikke særlig kendt blandt mange trænere, der altid anbefale at tage behovsmedicin før motion. Den fortsatte brug af behovs medicin vil på længere sigt forværre anstrengelsesudløst astma. Hvis behovsmedicin er nødvendig, før øvelsen begynder kan det forårsage kronisk hyperventilation og derfor er sandsynligheden for at have et angreb under arbejde eller motion høj. Det ville være langt mere sikkert at afstå fra sportskonkurrencer, indtil kontrol pausen er højt, og det er muligt at deltage i motion uden at skulle tage inhalatoren i forvejen. Alternativt kan en øvelse som fx gåture, som ikke kræver forudgående behovsmedicin,vælges. Se afsnittet om sport for, hvordan man forhindrer et astmaanfald under anstrengelse.
Siden 1990′erne har der været et fald i dødeligheden som et direkte resultat af indførelsen steroidinhalatorer. Steroider kan give bivirkninger, når det tages i store mængder og over en lang periode. De mængder, der er involveret i inhalationssteroider er for lavt til at skabe bekymring.

Den menneskelige krop producerer naturlige steroider i binyrebarken som er placeret på ydersiden af binyrerne. Uden denne naturlige steroid, vil kroppen ophører med at fungere. Professor Buteyko mente, at hyperventilation får binyrerne til at producere færre steroider, end hvad der kræves af kroppen.

Som følge heraf er der behov for at se på, hvad kroppen producerer, og hvad der kræver syntetiske steroider. Mens det direkte forhold mellem hyperventilation og betændelse aldrig kan bevises, har videnskabelige undersøgelser påvist en reduktion i behovet for steroider, når hyperventilation er reduceret. For eksempel var mængden af åndedrag per minut i Buteyko gruppen på forsøgene på Mater Hospital, Brisbane, 14,1 liter. Efter tre måneder var dette reduceret til et gennemsnit på 9,6 liter og behovet for steroider var reduceret med niogfyrre procent.

Siden midten af 1990′erne blev denne langtidsvirkende medicin der indeholder bronkodilatatorer i kombinationen med inhalatorer blevet meget populær. Fælles langtidsvirkende bronkodilatatorer handles under varemærker for Serevent, Oxis, Spireva og Foradil. Den 23 januar 2003, meddelte Food and Drug Administration (FDA) i USA: “Lægemidlet [Serevent] kan være forbundet med en øget risiko for livstruende astma anfald eller astma dødsfald, især hos nogle patienter.” Så, den 14 august 2003 skriver Reuters news agency i en overskrift: “Nye advarsler føjet til Glaxo Astma lægemidler”, og rapporten erklærede, at amerikanske lovgivere har sagt at der vil blive afgivet nye advarsler vedrørende “Serevent og Advair på grund af en højere, men lille, risikoen for livstruende astmaanfald og dødsfald,. “

The best and most efficient pharmacy is within your own system. Robert C. Peale

Skønt medicinering optager en meget vigtig plads i behandlingen af astma, skulle alle med astma forhold, uanset alder og alvorlighed i det mindste prøve en naturlig måde for at lindre astmaen på. Al medicin har bivirkninger og alle muligheder skal gribes for at minimere den ønskede dosis. Naturlige mål sådan som beskrevet i dette indlæg er bevist at ville reducere omfanget af astma medicin og det faktum at du læser indlægget indikerer at du tager denne tilgang alvorlig. Medicinering vedrørende behandlingen af astma kan deles ind i to kategorier; behovsmedicin og forebyggende medicin (steroid).

Lad det være helt klart. Du må på ingen måde ændre din medicinering uden forudgående aftale med din astmalæge.

Behovs medicin

Forebyggende medicin bruges, som navnet antyder for at få lindring fra symptomerne. Dette er en vigtig forskel fra den behovs medicinering som tages for at undgå at symptomer i første omgang opstår. Den mest populære form for forebyggende medicin er en inhalator som mange vil kende; medicinen kan også komme i form af tabletter eller en sirup. Forebyggende inhalatorer kan let genkendes på deres blå, grå eller grønne farve.

Der er to typer forebehovs medicin and de varierer efter hvor længe medicinen holder luftvejene åben. Den mest populære type inhalator, som alle med astma kender til er den korttids virkende behovs inhalator kendt som en beta2agonist. Den tages kun når det er nødvendigt og effekten varer i en fre til fire timer. De mest almindelige recptpligtige korttids behovsmedicin er Ventolin, Aslamol og Bricanyl. Den anden type af behovs inhalatorer virker i længere tid og holder luftvejene åben i ca. tolv timer. Denne type tage på bestemte tidspunkter, almindeligvis morgen og aften og sælges under navne som Oxis, Serevent og Spireva. Lægemidlet og brandet af langtidsvirkende behovsmedicin er: Salmeterol, bedre kendt som Serevent og Eformoterol og disse er kendt som Oxis og Foradil.

Retningslinier for korttids-virkende behovsmedicin

Denne type medicin bør kun tages som en “nødvendigheds” medicin – altså kun ved et anflad og til at komme over anfaldet. Pas på at nødvendigheds medicinen ikke bliver en vane. Vær sikker på at du tager inhalatoren når det virkelig gælder og ikke instinktivt ved den første svage antydning af et muligt anfald. Hvis det kun er mindre symptomer så prøv at se om du kan standse anfaldet ved reduceret vejrtrækning. Hvis det ikke standser anfaldet efter 5 minutter, så er det rigtigt at tage medicinen. Hvis symptomerne er alvorlige, er det rigtigste at tage behovsmedicinen straks.

Det er vigtigt at du kun taget et pust af behovsmedicinen hver gang. Professor Buteyko anbefaler at tage et pust og så vente på at medicinen gør sin virkning, altså indenfor de første fem minutter. Hvis det er nødvendigt med endnu et pust skal det tages efter fem minutter. Der er ingen grund til at tage to pust behovsmedicin hvis du kun har brug for et pust. Det er en anden sag med steroids og de skal tages præcist som beskrevet på recepten og naturligvis aldrig ændres uden lægens samtygge.

Langtids-virkende behovsmedicin

Disse inhalationstyper holder luftvejene åbne i mange timer og er kun nødvendig at tage en gang hver 12 time. De bliver ordineret som basis medicin, 2 pust ad gangen og skal ALDRIG bruges som nødhjælp. Mennesker er død af at tage langtidsvirkende behovsmedicin som symptomatisk behandling.

En af behovsmedicinens mangler er at den ikke kurerer astma. Uanset hvilken dosis du tager i dag, vil det ikke gøre nogen forskel på de symptomer du oplever i morgen.

Behovsmedicin er også årsagen til hyperventilering. Det tvinger luftvejene til at være åbne og fordi den underliggende hyperventilering ikke behandles, vil kroppen kræve en hele tiden større modstand for at forhindre et yderligere tab af kul dioxid. Der opstår en tolerance og mængden af nødvendig behovsmedicin stiger for at opretholde kontrol i takt med at personen bliver ældre.

Bivirkningerne af bronkieudvidelse kan omfatte: hyperventilering, hyperaktivitet, muskel rystelse (det føles ofte som om hænderne ryster), restløshed, svimmelhed, hovedpine, hjertebanken eller uroligt mavetarm system.

Forebyggende medicin

Forebyggende medicin er forholdsvis baseret på steroid og skal tages hele tiden iflg. lægens instruktioner. Forebyggende medicin kommer i røde, brune eller orange inhalatorer. Den mest almindelige forebyggende medicin er Glexotide, Becotide og Pulmicort.

Steroider (forebyggere) er de mest effektive anti-inflammatoriske lægemidler men de giver ikke umiddelbar lettelse og deres værdi træder først i kraft hvis de tages kontinuerligt. En helt almindelige fejltagelse er helt at stoppe med at tage den forebyggende medicin når vi oplever færre symptomer. I det tilfælde vil astma langsomt men sikkert blive værre over i løbet af syv til enogtyve dage, behovet for behovsmedicin vil stige og dette kan resultere i et alvorligt, ukontrolleret astma anfald.

Steroider reducerer inflammationen som er astmaens hovedbestanddel men de kurerer ikke den underliggende sygdom.

Det er vigtigt at understrege at forebyggende medicin aldrig må stoppes eller reduceres uden lægens samtykke.

Lægemidler og navne på steroid som tages gennem munden, omfatter bl.a. Prednisolone 1, 5 og 25mg tabletter som almindeligvis kendes som Deltacotril og Precortisyl Forte.

Bivirkningerne af steroids som tages i store doser i lange perioder (gennem munden) kan omfatte: højt blodsukker/diabetes, sult, grå stær, grøn stær, psykisk ubalance, mavesår, nedsat immunforsvar (øget sandsynlighed for infektioner), depression, søvnløshed, forværring af schizophrenia og epilepsy, forstyrrelse af binyrer, osteoporosis, måneansigt, forhøjet blodtryk, udviklingshæmning i børns vækst, huden bliver tyndere (ser ud som strækmærker), kraftig vækst i hårvækst særligt hos kvinder eller en generel utilpashed.

For at afhjælpe nogle af disse bivirkninger af steroids hjælper det at tage et mineral tilskud med et højt indhold af calcium og vitamin D – udover at træne regelmæssigt.

Kombination af behovs- og forebyggende medicin

En kombination af lægemidler der indeholder både behovs- og forebyggende medicin er ved at blive almindelig receptmedicin. Mulige sidegevinster af kombinations lægemidler er meget lig med de langtids-reagerende og forebyggende medicin taget sammen.

Nye udviklinger indenfor anti-inflammatorisk medicin

En ny klasse forebyggende anti-inflammatorisk lægemidler kom på marked i 1990′erne. Disse bliv kendt som Singulair. Hovedvirkningseffekten af dette lægemiddel er at virke svækkende på leukotrienes dvs. sige stoffer, der dannes i kroppen, når en person har berørt eller inhaleret noget, han eller hun er allergisk over for. Hos mennesker med astma, kan leukotriener forårsage hoste, hvæsen, og vejrtrækningsproblemer.

Leukotriener er et af de naturlige stoffer, der produceres i kroppen som en del af betændelsesreaktionen over for visse irritantia eller astmaudløsende faktorer. De kan få luftvejene til at snævre sig sammen og føre til dannelse af slim. Hos astmatikere kan slimen blokere de mindre luftveje og forårsage hoste, hvæsen og problemer med vejrtrækningen.

De arbejder forskelligt fra steroids og det vil måske vare et stykke tid inden den sande effekt bliver fuldt kendt. Historien har været ugunstig overfor lægemidler til at behandle astma og det tager ofte ri eller tyve år for bivirkningerne bliver kendt. Singulair kommer i fem og ti mg tabletter og bivirkningerne kan være; feber, respiratoriske infektioner, oprørsk mave, tør mund, svaghed, svimmelhed, alvorlig allergisk reaktion, hovedpine, søvnløshed og smerter i muskler eller led.

Det er ikke tilrådeligt at disse tabletter bliver givet til born under seks år eller patienter med Churg-strauss syndrome (allergisk årebetændelse).

Buteyko Breathing og medicinering

Da det endnu ikke er fuldstændig kendt hvordan steroids virker, er der enighed om at de behandler inflammationen som er den underliggende tilstopning i luftvejen. Professor Buteyko betragtede steroids som en behandlings mulighed. Hans tro er at steroids arbejder ved at reducere vejrtrækningen og at det optræder så hurtigt som en time efter det er indtaget. Ved at reducere åndedraget bliver luftvejene åbnet uden yderligere tab af kul dioxide.

Professor Buteyko tror at ved at tage den korrekte dosis steroids er det fundamentalt at opretholde en sikker kontrol med uheldigvis tager mange mennesker ikke den korrekte dosis. Nogle mennesker tager få lav dosis med det resultat at astmaen er ukontrolleret og risikoen af et alvorligt anfald vedbliver med at være til stede. Alternativt starter nogle mennesker med en for høj dosis som ikke bliver trappet ned i overensstemmelse med bedring af deres tilstand. The British Guidelines om Asthma Management er fortalere for at der er bevis på at al den inhalerede steroid bliver optaget i et vist omfang fra lungerne og derfor vil have nogen systemisk aktivitet. Det er derfor fornuftigt at antage, at som med alle behandlinger, at den laveste dosis

Her kan du se en engelsksproget video om Buteyko-metoden.