Du kan læse artiklen her eller tage bladet med hjem og læse det, næste gang du har været ude at handle i din helsekostbutik.

Se denne animation, lad også dine børn være med, animationen om Immuno er interaktiv!

I dokumentaren blev det sagt at Buteyko åndedrætsmetoden er kontroversiel – det har metoden ikke været i England siden 2008 hvor det British Thoracic Society anerkendte metoden som den mest virksomme metode af ikke medicinske behandlingsmetoder, eller sagt med andre ord, mest værdifulde alternative metode.

Nogle gange giver vores sind os den mest kraftfulde medicin af alle.

En ny undersøgelse fra Harvard Medical School har i en undersøgelse vist at for astmapatienters vedkommende kan placebo effektenvære sige så effektiv som den medicinske standard terapi – patienterne oplevede virkelig klare fordele ved ”snyde” behandlingen.

Forskerne rekrutterede 39 patienter som led af kronisk astma og gav dem vilkårlige behandlinger med en ud af fire behandlingsmuligheder:

1. Albuterol/Salbutamol inhalator. Almindelig kendt for hurtig virkning i behandling af astmasymptomer
2. Placebo inhalatorer
3. Snyde akupunktur, patienterne fik opfattelsen af at de fik akupunkturbehandlinger men deres hud blev ikke udsat for akupunkturnåle
4. Slet ingen behandling

Resultatet som blev beskrevet i the New England Jounal of Medicine viste vigtigheden af, helt bogstaveligt, at omsorgen for patienterne og ikke kun det at forsyne patienterne med medicin var af afgørende betydning.

Alle de 39 patienter som led af mild til moderat astma mente at placebobehandlingen var lige så effektiv som den virkelige medicinske behandling.

De der fik Albuterol/Salbutamol behandlingen mente at kunne registrere en 50% forbedring af deres symptomer. De der fik falsk Albuterol/Salbutamol svarede ligeledes at de kunne mærke en 50% fremgang mens de som fik snyde akupunktur oplevede en subjektiv forbedring på 46%.

Den eneste behandling som ikke havde virket særligt godt iflg. patienterne, var den gruppe som overhovedet ikke havde modtaget nogen form tor terapi. Denne gruppen med astmatikere var blevet sendt hjem uden behandling efter at have ventet i adskillige timer. Der var blot 21% i denne gruppe som rapporterede om forbedring.

Kun da forskerne målte patienternes evne til at puste luft ud ved en lungefunktionstest stod det klart at det kun var patienterne i Albuterol/Salbutamol gruppen som havde opnået forbedringer. FEV1 testen forbedredes med 20% med astmamedicinen, næsten tre gange mere end de 7% fremgang hos patienter der havde fået snyde akupunkturen, erstatnings albuterol eller ingen behandling.

Studiet viser at placebo behandlingen kan være meget virkningsfuld på patienternes vurdering af egne symptomer og gavner lige så meget som rigtig medicin. Det viser samtidig også at selvrapportering ikke er særlig præcis i vurdering af kontrol over symptomer. Undersøgelsen kastede lys over det brugbare i placeboeffekten når der er tale om klinisk behandling.

Undersøgelsen viser tydeligt at medicin ikke alene helbreder – der skal omsorg til.

http://healthland.time.com/2011/07/14/study-in-asthma-patients-placebo-treatments-feel-just-as-good-as-the-drug/#ixzz1SHUeXGbK

Vidste du at du kan nynne dine bihulesmerter væk?

Bihulebetændelser er skyld i elendighed for millioner af mennesker hver år, særligt når det er koldt og under forkølelsessæsonen.

Mennesker med astma og allergier er måske særligt udsatte for kronisk bihulebetændelse.

Nogle forskere har nu foreslået en ganske overraskende kur for at undgå de smertefulde bihulesmerter, hovedpiner og stoppede næser.

Faktum

Som om det ikke er slemt nok at skulle tage sig af sin forkølelse men når den så udvikler sig til bihulebetændelse er elendigheden bare dobbelt så stor. Nogle forskere giver en noget overraskende løsning på pinen, nyn din egen version af din yndlingsmusik.

Bihulebetændelse kommer normalt når slimhinderne i  bihulerne bliver betændte og derfor gør det svært at trække vejret, bliver fyldt med pus og andre sekreter. Alt sammen noget der fører til smerter, hovedpine og forstoppelse i bihulerne. Da inflammationen ofte skyldes infektioner i de øvre luftveje, vil mennesker der lider af astma og allergi ofte være mere sårbare overfor kronisk bihulebetændelse end andre mennesker.

Det at holde bihulerne sunde og infektions fri kræver ventilation – der skal være fri adgang mellem bihulerne og næsehulen.

Er der nogen bedre måde at holde gang i luftstrømmen gennem bihulerne og næsehulen end at nynne en melodi?

I et studie offentliggjort af The American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12119224) undersøgte forskere luftstrømmen ved at sammenligne mennesker når de nynnede og når de blidt ekshalerede. I  særdeleshed interesserede det dem at se om det at nynne førte til et større niveau af udåndet nitrogenoxid, en gasart som bliver produceret i bihulerne.

I sidste instans fandt forskerne ud af at niveauet af nitrogenoxid når der blev nynnet sted 15 gange.

I et andet studie, offentliggjort et år senere i the European Respiratoru Journal (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12952268), fandt man en lignende effekt; det at nynne resulterede i et væsentligt øget niveau af nitrogenoxid ”forårsaget af en hurtig gasudvikling i de paranasale bihuler”. Da en reduceret luftgennemstrømning spiller en væsentlig rolle i forbindelse med infektioner i bihulerne, foreslår forskerne at det at nynne bliver en daglig foreteelse i en perioder kan hjælpe mennesker ved at nedsætte risikoen for at få kroniske problemer.

Det skal dog siges at mere forskning er nødvendig, tilføjer forskerne.

Når alt kommer til alt har undersøgelser vist at det at nynne øger luftstrømmen mellem bihulerne og næsehulen. Dette skulle formodentlig hjælpe på bihulebetændelse, eller gøre det mindre smertefuldt.

Den anden hjerne er nervesystemet i din tarm!
Den anden hjerne sidder i og omkring din tarm.

Det er helt forståeligt hvis du ikke synes det lyder særlig hjerne-agtigt! Det er måske fordi du endnu ikke har hørt at i din fordøjelseskanal, som begynder ved spiserøret og sluttet, nå ja, der hvor fordøjelseskanalen nu engang slutter, er der den samme type neurotransmitterer og neuroner som også bor i hjernen og i dit centralnervesystem som er en del af din rygmarv.

Det siger health.harvard.edus hjemmeside hvor de også forsikre os om at nervesystemet i tarmen regelmæssigt bruger dens neurotranspitterer og neuroner til at kommunikere med nervesystemet.

Det er helt rigtigt, siger scientivicamerican.com  at nervesystemet i tarmen er den stolte ejer af flere neuroner end du finder i rygmarven eller det perifere nervesystem. Og noget i retning af 90% af fibrene i vagus nerven har mægtig travlt med at bringe beskeder fra mavetarmkanalen til hjernen.

Denne information kom bag på mange.

Måske skulle vi ikke være så overraskede når vi overvejer det faktum at 95% af vores serotonin er ”dernede”.

Denne serotonin som valser rundt i mavetarm – og nervesystemets nabolag viser sig at bidrage til nogle forskellige typer lidelser.

Nature Medicin skrev den 7. februar 2010 at maven er en medvirkende faktor i forbindelse med knoglemassen og risiko for osteoporose, knogleskørhed. Autisme kan også delvis forklares ved serotonins aktiviteter i maven.

I Amerika lider et par millioner mennesker af tarmkatar og overskud af serotonin er synderen!

Sciencedaily.com fortalte den 6. august 2009 i en artikel at hver fjerde amerikaner bliver udfordret af et bredt udvalg af tarmlidelse. Lige fra milde ubehagelige symptomer til uudholdelige smerter og mavetarm smerter som gør det nødvendigt at blive hjemme fra arbejdspladsen, være en belastning i familien og sætter vores sociale liv på en hård prøve.

Irriteret tarm plager 10% af amerikanerne, vurderer Eurekalert! i en artikel fra 19. august 2010.

Lige så mærkeligt som det kan lyde har denne meget fysiologiske lidelse ofte været beskrevet som psykosomatisk. Heldigvis er den tilgang ved at ændre sig.

De mennesker der lider af irriteret tarm får oprejsning når de får at vide at undersøgelser fra Technische Universitaet Muenchen har fundet årsagen til denne pinsel.

Ganske små inflammationer i mavens slimhinde sætter nervesystemet i tarmen med på en lytter. Mellemmænd mellem mastcellerne og de enterochromaffine celler har en direkte og dybtliggende effekt på tarmens nerveceller.

Konsekvensen er at tarmens slimhinderne udløser for meget histamin, protease og serotonin til at være godt. Slimhindernes snak med mave-tarmsystemets nervesystem tager en drejning til det værre.

Forhåbentlig vil yderligere undersøgelser afdække mere omkring tarmens nervesystem som fører til behandlinger der letter smerterne som opstår i vores anden hjerne!

Buteyko åndedrætsmetoden giver dig vejret tilbage.

I forbindelse med at have et optimalt fordøjelsessystem, er det meget vigtigt at ilten bliver afleveret til tarmens celler. Når ilten er afleveret, har immunforsvaret de bedst mulige betingelser for at fungere med at beskytte dig bedst muligt. De inflammationer der opstår i slimhinderne har svært ved at udvikle sig når vævet er iltet optimalt. Og det sørger Buteyko åndedrætsmetoden for.

Tag kontakt til os, så hjælper vi dig videre.

Serotonin er en monoamin neurotransmitter, der primært findes i den gastrointestinale (GI) tarmkanalen og centrale nervesystem (CNS).

Ca 80% af det mennesklige legemets samlede mængde serotonin ligger i enterochromaffine celler i tarmen, hvor det anvendes til at regulere tarmens bevægelser.

Resten er syntetiseret i serotonerge neuroner i centralnervesystemet, hvor det har forskellige funktioner, herunder reguleringen af ​​humør, appetit, søvn, muskelsammentrækning, og nogle kognitive funktioner, herunder hukommelse og indlæring, og i blodplader, hvor den bidrager til at regulere hæmostase og blodkoagulation.

Når din kontrolpause er over 20 sekunder har du allerede bemærket en væsentlig forbedring af din livskvalitet.

Hvis du er astmatiker ved du nu at du kan undgå den akutmedicin du har været afhængig af. Andre der har lært Buteyko ÅndedrætsMetoden lægger mærke til, at når de vågner om morgenen er de mere friske og veludhvilede.
Maven fungerer bedre, hovedpinen er på det nærmeste væk – det er blevet tid til at få en højere kontrolpause.

Her er nogle gode grunde til at afslutte morgenens brusebadet med et koldt styrtebad:

1. Det kolde brusebad øger produktionen af brune fedtceller som vi har til overflod som nyfødte og som baby. Disse brune fedtceller forsvinder ofte fuldstændigt når kroppen ikke bliver stimuleret med kulde. Brune fedtceller er i frontløbernes kikkert indenfor moderne videnskab. Læger og videnskabsmænd leder efter medicin som kan tilskynde kroppen til at producere flere brune fedtceller fordi de optræder som hjælpere med at bekæmpe fedme, diabetes, hjertesygdomme osv.
2. Kolde styrtebade producerer næsten den samme effekt med den fysiologiske tilføjelse at når den bruges i sammen med en vejrtrækningsøvelse vil kontrolpausen stige en 2 – 3 sekunder.
3. Kolde styrtebade giver i almindelighed bedre tilvending til kulde (i forbindelse med at opholde sig udendørs og i særdeleshed under søvn således at morgen kontrolpausen bliver bedre. Dette er et relevant og meget vigtigt enme: mange mennesker har vænnet sig til at sove lunt. Det er helt i orden at have det lidt varmt så længe morgen kontrolpausen er under 20 sekunder fordi immunsystemet endnu er svagt, derimod bliver varmen en hindring for at øge kontrolpausen når den skal over 20 sekunder.
4. Der er ingen grund til at starte med iskolde styrebade som udgangspunkt. Slut styrtebadet med at skrue lidt ned for varmen, ganske langsomt, og på et tidspunkt vil du opleve hvordan du ganske automatisk holder vejret når vandet er blevet koldt nok. Lad det ske gradvist …. Når du er blevet en garvet Viking er målet at du skal stå i det kolde styrtebad mindst 30 – 40 sekunder.
   

Hvad er så grunden til, at det er en god ide at være klar over sit stress niveau?

Når vi føler os stressede, overånder vi ganske automatisk. Det er helt i orden når det drejer sig om ganske kort tid, kæmp eller flygt reaktionen sætter ind. Når vi er stressede over lang tid, bliver overåndingen til kronisk hyperventialtion med de negative virkninger det giver.

HER kan du tage en anden lille test der giver dig andre informationer om dit stress niveau.

De to tests tager udgangspunkt i Dr. Max Lüscher’s forskning som fandt sted i løbet af den første del af sidste århundrede.

Max Lüscher helligede sit liv til studiet af hvordan farver påvirker adfærd og arbejdede sammen med nogle af verdens største virksomheder.

Det er vigtigt at forstå at resultatet fra tests som denne kan give mening både på langt som kort sigt. Det betyder f.eks. at hvis du føler dig nedtrykt eller ked af det når du tager teksten, vil du kunne se denne tilstand afspejlet i dit resultat. Det er også muligt at du også bliver opmærksom på dybere konflikter hvis du tager testen gentagne gange over en periode – der kan fremkomme mønstre som gør dig opmærksom på nogle konflikter. Du kan tage testen lige så ofte som du har lyst og resultatet vil stadig være brugbart for dig. Naturligvis vil resultatet ikke være det samme hver gang du tager testen, undtagen hvis du tager den, når bestemte situationer opstår. Samtidig er det vigtigt at søge professionel hjælp hvis en alvorlig tilstand er vedvarende.

Selve testen er funderet i farvepsykologi. Undersøgelsen blev gennemført ved at analysere responsen fra hundredetusinde af mennesker over hele verden. For at bestemme hvordan visse farver får os til at føle os tilpas. Ved at gøre det modsatte, altså bruge de farver mennesker oplyser giver dem en bestemt følelse kan vi få noget interessante indikatorer om den persons øjeblikkelige følelsesmæssige tilstand.

Testen er velkendt i det meste af Europa.

Er testen pålidelig og driftssikker? Det spørgsmål må vil lade være op til dig. Den er måske en retningspil som kan give dig bekræftelse eller afkræftelse på hvordan bestemte situationer stresser og påvirker dig.

Lidt om Max Lüscher. Efter at være blevet optaget på universitetet studerede han filosofi og psykologi. Han afsluttede sine studier med hæder for sin doktorafhandling ”Color as an aid in psychological diagnosis”. Fra 1961 til 1965 arbejdede Lüscher som underviser og professon i Basel og Berlin og senere ledede han ”Insitute for Medical Psykhological Diagnosis” i Lucerne i Schweiz. Det vigtigste fokuspunkt i Lüschers forskning er virkningen af farver på mennesker udfra psykologisk sociale aspekter tillige med farvers psyklogiske betydning for industrien.

Lidt om farvernes betydning i Lüscher farve test.

Menneskers valg af farver viser deres psykosomatiske og følelsesmæssige status og hvordan de føler omkring sig selv.

Dr. Lüscher fortæller som sine fire fundamentale farver:

Blå: tilfredshed – følelsen af at høre til, den indre forbindelse og relationen til sin partner

”Hvordan jeg føler mig i forbindelse med et mennesker som er tæt på mig”

Grøn: Selvrespekt – Indre kontrol af viljestyrke og evne til at nyde

”Den måde jeg ønsker at være på”

Rød: selvtillid – Aktivet, drive og reaktion overfor udfordringer

”Hvordan jeg håndterer ændringer”

Gul: Udvikling – Holdning til forventninger, holdning overfor fremtidig udvikling og mod nye oplevelser

”Hvad jeg forventer af fremtiden”

God fornøjelse!