<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Astma Care Danmark</title>
	<atom:link href="http://www.astmacare.dk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.astmacare.dk</link>
	<description>naturlig medicinfri behandling uden bivirkninger</description>
	<lastBuildDate>Sun, 29 Apr 2012 18:18:10 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.2</generator>
		<item>
		<title>10 min. fysiske øvelser bag skrivebordet</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/10-min-fysiske-oevelser/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=10-min-fysiske-oevelser</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/10-min-fysiske-oevelser/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 29 Apr 2012 18:16:23 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[VIDEO]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=933</guid>
		<description><![CDATA[Nogle gange har vi ikke al den tid vi gerne ville have til at træne. Derfor er disse 10 minutter godt brugt for dig der gerne vil træne og forbedre dit muskelmasse samtidig med at du træner dit åndedræt. Alle øvelserne udføres med lukket mund. Kun vejrtrækning gennem næsen. Det ser umiddelbart nemt ud. Hvad [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Nogle gange har vi ikke al den tid vi gerne ville have til at træne.<br />
Derfor er disse 10 minutter godt brugt for dig der gerne vil træne og forbedre dit muskelmasse samtidig med at du træner dit åndedræt.</p>
<p>Alle øvelserne udføres med lukket mund. Kun vejrtrækning gennem næsen. Det ser umiddelbart nemt ud.</p>
<p>Hvad synes du?</p>
<p><iframe src="http://www.youtube.com/embed/WAXpJ0aNk6Y" frameborder="0" width="640" height="360"></iframe></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/10-min-fysiske-oevelser/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Pressen skriver</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/898/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=898</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/898/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 23 Oct 2011 11:04:14 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Værd at vide]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=898</guid>
		<description><![CDATA[Journalist Dorthe Plechinger har skrevet artiklen Træk vejret rigtigt og bliv rask Læs Zoneconnection]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Journalist Dorthe Plechinger har skrevet artiklen Træk vejret rigtigt og bliv rask<br />
Læs<br />
<a href="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/10/Zoneconnection.pdf">Zoneconnection</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/898/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>sund-forskning.dk</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/sund-forskning-dk/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=sund-forskning-dk</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/sund-forskning-dk/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 23 Oct 2011 10:42:00 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Værd at vide]]></category>
		<category><![CDATA[Buteyko åndedrætsmetoden]]></category>
		<category><![CDATA[næse]]></category>
		<category><![CDATA[Næsespray]]></category>
		<category><![CDATA[Pressen]]></category>
		<category><![CDATA[Øvelse]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=915</guid>
		<description><![CDATA[bringer i deres efterårsnummer 2011 en artikel om Buteyko åndedrætsmetoden. Du kan læse artiklen her eller tage bladet med hjem og læse det, næste gang du har været ude at handle i din helsekostbutik.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>bringer i deres efterårsnummer 2011 en artikel om Buteyko åndedrætsmetoden.</p>
<p>Du kan læse artiklen <a title="sund-forskning.dk" href="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/10/sund-forskning-dk.pdf" target="_blank">her</a> eller tage bladet med hjem og læse det, næste gang du har været ude at handle i din helsekostbutik.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/sund-forskning-dk/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Immunforsvaret, tegnefilm</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/immunforsvaret-tegnefilm/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=immunforsvaret-tegnefilm</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/immunforsvaret-tegnefilm/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 04 Oct 2011 05:56:46 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Allergi]]></category>
		<category><![CDATA[Videnskab]]></category>
		<category><![CDATA[Værd at vide]]></category>
		<category><![CDATA[Blodtransfusion]]></category>
		<category><![CDATA[Celler]]></category>
		<category><![CDATA[Hvide Blodlegemer]]></category>
		<category><![CDATA[Immunforsvaret]]></category>
		<category><![CDATA[Immuno]]></category>
		<category><![CDATA[Pus]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=882</guid>
		<description><![CDATA[Nobelprize.org har lavet en meget underholdende og lærerig lille animation om Immuno og  hvordan hans immunforsvar reagerer i forskellige sammenhænge. Se denne animation, lad også dine børn være med, animationen om Immuno er interaktiv!]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Nobelprize.org har lavet en meget underholdende og lærerig lille animation om Immuno og  hvordan hans immunforsvar reagerer i forskellige sammenhænge.</p>
<p><a href="http://www.nobelprize.org/educational/medicine/immuneresponses/game/index.html" target="_blank">Se denne animation</a>, lad også dine børn være med, animationen om Immuno er interaktiv!</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/immunforsvaret-tegnefilm/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Buteyko metoden er ikke længere kontroversiel</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/buteyko-metoden-er-ikke-laengere-kontroversiel/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=buteyko-metoden-er-ikke-laengere-kontroversiel</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/buteyko-metoden-er-ikke-laengere-kontroversiel/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 28 Sep 2011 14:48:13 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Værd at vide]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=876</guid>
		<description><![CDATA[BBC bragte i 2004 denne dokumentar om Buteyko åndedrætsmetoden. I dokumentaren blev det sagt at Buteyko åndedrætsmetoden er kontroversiel &#8211; det har metoden ikke været i England siden 2008 hvor det British Thoracic Society anerkendte metoden som den mest virksomme metode af ikke medicinske behandlingsmetoder, eller sagt med andre ord, mest værdifulde alternative metode. &#160;]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>BBC bragte i 2004 denne dokumentar om Buteyko åndedrætsmetoden.</p>
<p>I dokumentaren blev det sagt at Buteyko åndedrætsmetoden er kontroversiel &#8211; det har metoden ikke været i England siden 2008 hvor det British Thoracic Society anerkendte metoden som den mest virksomme metode af ikke medicinske behandlingsmetoder, eller sagt med andre ord, mest værdifulde alternative metode.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p><iframe src="http://www.youtube.com/embed/Du4H84A6Ibw" frameborder="0" width="420" height="315"></iframe></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/buteyko-metoden-er-ikke-laengere-kontroversiel/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Omsorg hjælper lige så meget som medicin</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/omsorg-lige-saa-god-som-medicin/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=omsorg-lige-saa-god-som-medicin</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/omsorg-lige-saa-god-som-medicin/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 17 Jul 2011 20:48:27 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Værd at vide]]></category>
		<category><![CDATA[Astma]]></category>
		<category><![CDATA[Astmapatient]]></category>
		<category><![CDATA[Medicin]]></category>
		<category><![CDATA[placebo]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=858</guid>
		<description><![CDATA[Behandling, ikke medicin, får astmapatienter til at føle sig bedre tilpas, viser undersøgelse Nogle gange giver vores sind os den mest kraftfulde medicin af alle. En ny undersøgelse fra Harvard Medical School har i en undersøgelse vist at for astmapatienters vedkommende kan placebo effektenvære sige så effektiv som den medicinske standard terapi – patienterne oplevede virkelig [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2>Behandling, ikke medicin, får astmapatienter til at føle sig bedre tilpas, viser undersøgelse</h2>
<h2>Nogle gange giver vores sind os den mest kraftfulde medicin af alle.</h2>
<p>En ny undersøgelse fra Harvard Medical School har i en undersøgelse vist at for astmapatienters vedkommende kan placebo effektenvære sige så effektiv som den medicinske standard terapi – patienterne oplevede virkelig klare fordele ved ”snyde” behandlingen.</p>
<p><a href="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/07/inhalor.jpg"><img class="size-full wp-image-859 alignnone" title="inhalator" src="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/07/inhalor.jpg" alt="" width="174" height="131" /></a></p>
<p><a href="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/07/inhalor.jpg"></a>Forskerne rekrutterede 39 patienter som led af kronisk astma og gav dem vilkårlige behandlinger med en ud af fire behandlingsmuligheder:</p>
<ol>
<li>Albuterol/Salbutamol inhalator. Almindelig kendt for hurtig virkning i behandling af astmasymptomer</li>
<li>Placebo inhalatorer</li>
<li>Snyde akupunktur, patienterne fik opfattelsen af at de fik akupunkturbehandlinger men deres hud blev ikke udsat for akupunkturnåle</li>
<li>Slet ingen behandling</li>
</ol>
<p>Resultatet som blev beskrevet i the New England Jounal of Medicine viste vigtigheden af, helt bogstaveligt, at omsorgen for patienterne og ikke kun det at forsyne patienterne med medicin var af afgørende betydning.</p>
<p>Alle de 39 patienter som led af mild til moderat astma mente at placebobehandlingen var lige så effektiv som den virkelige medicinske behandling.</p>
<p>De der fik Albuterol/Salbutamol behandlingen mente at kunne registrere en 50% forbedring af deres symptomer. De der fik falsk Albuterol/Salbutamol svarede ligeledes at de kunne mærke en 50% fremgang mens de som fik snyde akupunktur oplevede en subjektiv forbedring på 46%.</p>
<p>Den eneste behandling som ikke havde virket særligt godt iflg. patienterne, var den gruppe som overhovedet ikke havde modtaget nogen form tor terapi. Denne gruppen med astmatikere var blevet sendt hjem uden behandling efter at have ventet i adskillige timer. Der var blot 21% i denne gruppe som rapporterede om forbedring.</p>
<p>Kun da forskerne målte patienternes evne til at puste luft ud ved en lungefunktionstest stod det klart at det kun var patienterne i Albuterol/Salbutamol gruppen som havde opnået forbedringer. FEV1 testen forbedredes med 20% med astmamedicinen, næsten tre gange mere end de 7% fremgang hos patienter der havde fået snyde akupunkturen, erstatnings albuterol eller ingen behandling.</p>
<p>Studiet viser at placebo behandlingen kan være meget virkningsfuld på patienternes vurdering af egne symptomer og gavner lige så meget som rigtig medicin. Det viser samtidig også at selvrapportering ikke er særlig præcis i vurdering af kontrol over symptomer. Undersøgelsen kastede lys over det brugbare i placeboeffekten når der er tale om klinisk behandling.</p>
<p>Undersøgelsen viser tydeligt at medicin ikke alene helbreder &#8211; der skal omsorg til.</p>
<p><a href="http://healthland.time.com/2011/07/14/study-in-asthma-patients-placebo-treatments-feel-just-as-good-as-the-drug/#ixzz1SHUeXGbK">http://healthland.time.com/2011/07/14/study-in-asthma-patients-placebo-treatments-feel-just-as-good-as-the-drug/#ixzz1SHUeXGbK</a></p>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/omsorg-lige-saa-god-som-medicin/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Nyn dine bihulesmerter væk!</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/nyn_bihulesmerter_vark/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=nyn_bihulesmerter_vark</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/nyn_bihulesmerter_vark/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 09 Jul 2011 21:42:40 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Værd at vide]]></category>
		<category><![CDATA[Bihulebetændelse]]></category>
		<category><![CDATA[Bihuler]]></category>
		<category><![CDATA[Hovedpine]]></category>
		<category><![CDATA[Nynne]]></category>
		<category><![CDATA[næse]]></category>
		<category><![CDATA[Slimhinder]]></category>
		<category><![CDATA[Smerter]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=850</guid>
		<description><![CDATA[Vidste du at du kan nynne dine bihulesmerter væk? Bihulebetændelser er skyld i elendighed for millioner af mennesker hver år, særligt når det er koldt og under forkølelsessæsonen. &#160; Mennesker med astma og allergier er måske særligt udsatte for kronisk bihulebetændelse. Nogle forskere har nu foreslået en ganske overraskende kur for at undgå de smertefulde [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2><a href="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/07/næse.jpg"><img class="alignleft size-medium wp-image-852" title="næse" src="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/07/næse-230x300.jpg" alt="" width="230" height="300" /></a></h2>
<h2>Vidste du at du kan nynne dine bihulesmerter væk?</h2>
<p>Bihulebetændelser er skyld i elendighed for millioner af mennesker hver år, særligt når det er koldt og under forkølelsessæsonen.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p>Mennesker med<strong> astma</strong> og <strong>allergier</strong> er måske særligt udsatte for kronisk bihulebetændelse.</p>
<p>Nogle forskere har nu foreslået en ganske overraskende kur for at undgå de smertefulde bihulesmerter, hovedpiner og stoppede næser.</p>
<form> </form>
<h3>Faktum</h3>
<p>Som om det ikke er slemt nok at skulle tage sig af sin forkølelse men når den så udvikler sig til bihulebetændelse er elendigheden bare dobbelt så stor. Nogle forskere giver en noget overraskende løsning på pinen, nyn din egen version af din yndlingsmusik.</p>
<p>Bihulebetændelse kommer normalt når slimhinderne i  bihulerne bliver betændte og derfor gør det svært at trække vejret, bliver fyldt med pus og andre sekreter. Alt sammen noget der fører til smerter, hovedpine og forstoppelse i bihulerne. Da inflammationen ofte skyldes infektioner i de øvre luftveje, vil mennesker der lider af <strong>astma</strong> og <strong>allergi</strong> ofte være mere sårbare overfor kronisk bihulebetændelse end andre mennesker.</p>
<p>Det at holde bihulerne sunde og infektions fri kræver ventilation – der skal være fri adgang mellem bihulerne og næsehulen.</p>
<h3>Er der nogen bedre måde at holde gang i luftstrømmen gennem bihulerne og næsehulen end at nynne en melodi?</h3>
<p>I et studie offentliggjort af The American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, (<a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12119224">http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12119224</a>) undersøgte forskere luftstrømmen ved at sammenligne mennesker når de nynnede og når de blidt ekshalerede. I  særdeleshed interesserede det dem at se om det at nynne førte til et større niveau af udåndet nitrogenoxid, en gasart som bliver produceret i bihulerne.</p>
<p><strong>I sidste instans fandt forskerne ud af at niveauet af nitrogenoxid når der blev nynnet sted 15 gange.</strong></p>
<p>I et andet studie, offentliggjort et år senere i the European Respiratoru Journal (<a href="http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12952268">http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12952268</a>), fandt man en lignende effekt; det at nynne resulterede i et væsentligt øget niveau af nitrogenoxid ”forårsaget af en hurtig gasudvikling i de paranasale bihuler”. Da en reduceret luftgennemstrømning spiller en væsentlig rolle i forbindelse med infektioner i bihulerne, foreslår forskerne at det at nynne bliver en daglig foreteelse i en perioder kan hjælpe mennesker ved at nedsætte risikoen for at få kroniske problemer.</p>
<p>Det skal dog siges at mere forskning er nødvendig, tilføjer forskerne.</p>
<h3>Når alt kommer til alt har undersøgelser vist at det at nynne øger luftstrømmen mellem bihulerne og næsehulen. Dette skulle formodentlig hjælpe på bihulebetændelse, eller gøre det mindre smertefuldt.</h3>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/nyn_bihulesmerter_vark/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Smerter i maven og centralnervesystemet</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/mavesmerter/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=mavesmerter</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/mavesmerter/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 16 Jun 2011 18:27:16 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Værd at vide]]></category>
		<category><![CDATA[Centralnervesystem]]></category>
		<category><![CDATA[Irriteret tarm]]></category>
		<category><![CDATA[Serotonin]]></category>
		<category><![CDATA[Smerter]]></category>
		<category><![CDATA[Tarmkatar]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=819</guid>
		<description><![CDATA[Nu bliver du nok forbavset over at høre at du har mere end en hjerne! Den anden hjerne er nervesystemet i din tarm! Den anden hjerne sidder i og omkring din tarm. Det er helt forståeligt hvis du ikke synes det lyder særlig hjerne-agtigt! Det er måske fordi du endnu ikke har hørt at i [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2>Nu bliver du nok forbavset over at høre at du har mere end en hjerne!</h2>
<h3>Den anden hjerne er nervesystemet i din tarm!<br />
Den anden hjerne sidder i og omkring din tarm.</h3>
<p>Det er helt forståeligt hvis du ikke synes det lyder særlig hjerne-agtigt! Det er måske fordi du endnu ikke har hørt at i din fordøjelseskanal, som begynder ved spiserøret og sluttet, nå ja, der hvor fordøjelseskanalen nu engang slutter, er der den samme type neurotransmitterer og neuroner som også bor i hjernen og i dit centralnervesystem som er en del af din rygmarv.</p>
<p><a href="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/06/tarm.jpg"><img class="alignright size-full wp-image-822" title="tarm" src="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/06/tarm.jpg" alt="" width="250" height="171" /></a>Det siger health.harvard.edus hjemmeside hvor de også forsikre os om at nervesystemet i tarmen regelmæssigt bruger dens neurotranspitterer og neuroner til at kommunikere med nervesystemet.</p>
<p>Det er helt rigtigt, siger scientivicamerican.com  at nervesystemet i tarmen er den stolte ejer af flere neuroner end du finder i rygmarven eller det perifere nervesystem. Og noget i retning af 90% af fibrene i vagus nerven har mægtig travlt med at bringe beskeder fra mavetarmkanalen til hjernen.</p>
<h3>Denne information kom bag på mange.</h3>
<p>Måske skulle vi ikke være så overraskede når vi overvejer det faktum at 95% af vores serotonin er ”dernede”.</p>
<p>Denne serotonin som valser rundt i mavetarm – og nervesystemets nabolag viser sig at bidrage til nogle forskellige typer lidelser.</p>
<p>Nature Medicin skrev den 7. februar 2010 at maven er en medvirkende faktor i forbindelse med knoglemassen og risiko for osteoporose, knogleskørhed. Autisme kan også delvis forklares ved serotonins aktiviteter i maven.</p>
<p>I Amerika lider et par millioner mennesker af tarmkatar og overskud af serotonin er synderen!</p>
<p>Sciencedaily.com fortalte den 6. august 2009 i en artikel at hver fjerde amerikaner bliver udfordret af et bredt udvalg af tarmlidelse. Lige fra milde ubehagelige symptomer til uudholdelige smerter og mavetarm smerter som gør det nødvendigt at blive hjemme fra arbejdspladsen, være en belastning i familien og sætter vores sociale liv på en hård prøve.</p>
<p>Irriteret tarm plager 10% af amerikanerne, vurderer Eurekalert! i en artikel fra 19. august 2010.</p>
<p>Lige så mærkeligt som det kan lyde har denne meget fysiologiske lidelse ofte været beskrevet som psykosomatisk. Heldigvis er den tilgang ved at ændre sig.</p>
<p>De mennesker der lider af irriteret tarm får oprejsning når de får at vide at undersøgelser fra Technische Universitaet Muenchen har fundet årsagen til denne pinsel.</p>
<p>Ganske små inflammationer i mavens slimhinde sætter nervesystemet i tarmen med på en lytter. Mellemmænd mellem mastcellerne og de enterochromaffine celler har en direkte og dybtliggende effekt på tarmens nerveceller.</p>
<p>Konsekvensen er at tarmens slimhinderne udløser for meget histamin, protease og serotonin til at være godt. Slimhindernes snak med mave-tarmsystemets nervesystem tager en drejning til det værre.</p>
<p><a href="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/06/serotonin.jpg"><img class="alignleft size-medium wp-image-821" title="serotonin" src="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2011/06/serotonin-300x229.jpg" alt="" width="300" height="229" /></a>Forhåbentlig vil yderligere undersøgelser afdække mere omkring tarmens nervesystem som fører til behandlinger der letter smerterne som opstår i vores anden hjerne!</p>
<p><strong>Buteyko åndedrætsmetoden</strong> giver dig vejret tilbage.</p>
<p>I forbindelse med at have et optimalt fordøjelsessystem, er det meget vigtigt at ilten bliver afleveret til tarmens celler. Når ilten er afleveret, har immunforsvaret de bedst mulige betingelser for at fungere med at beskytte dig bedst muligt. De inflammationer der opstår i slimhinderne har svært ved at udvikle sig når vævet er iltet optimalt. Og det sørger Buteyko åndedrætsmetoden for.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p>Tag kontakt til os, så hjælper vi dig videre.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p><strong>Serotonin</strong> er en monoamin neurotransmitter, der primært findes i den gastrointestinale (GI) tarmkanalen og centrale nervesystem (CNS).</p>
<p>Ca 80% af det mennesklige legemets samlede mængde serotonin ligger i enterochromaffine celler i tarmen, hvor det anvendes til at regulere tarmens bevægelser.</p>
<p>Resten er syntetiseret i serotonerge neuroner i centralnervesystemet, hvor det har forskellige funktioner, herunder reguleringen af ​​humør, appetit, søvn, muskelsammentrækning, og nogle kognitive funktioner, herunder hukommelse og indlæring, og i blodplader, hvor den bidrager til at regulere hæmostase og blodkoagulation.</p>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/mavesmerter/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Sådan arbejder dine luftveje</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/sadan-arbejder-dine-luftveje/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=sadan-arbejder-dine-luftveje</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/sadan-arbejder-dine-luftveje/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 19 May 2011 09:12:53 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Børn og astma]]></category>
		<category><![CDATA[luftveje]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=807</guid>
		<description><![CDATA[Denne video viser, for første gang, hvad der virkelig sker i vores luftveje når vi trækker vejret. Uanset om det drejer sig om dyr eller som i den sidste del af videoen om et nyfødt barn.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Denne video viser, for første gang, hvad der virkelig sker i vores luftveje når vi trækker vejret.</p>
<p>Uanset om det drejer sig om dyr eller som i den sidste del af videoen om et nyfødt barn.</p>
<p><iframe width="560" height="349" src="http://www.youtube.com/embed/Wog7JhGaM7U" frameborder="0" allowfullscreen></iframe></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/sadan-arbejder-dine-luftveje/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Boost dit immunforsvar ved at trække vejret på den sunde måde</title>
		<link>http://www.astmacare.dk/boost-dit-immunforsvar-ved-at-traekke-vejret-paa-den-sunde-maade/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=boost-dit-immunforsvar-ved-at-traekke-vejret-paa-den-sunde-maade</link>
		<comments>http://www.astmacare.dk/boost-dit-immunforsvar-ved-at-traekke-vejret-paa-den-sunde-maade/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 11 Dec 2010 13:48:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lise</dc:creator>
				<category><![CDATA[Baggrundsviden]]></category>
		<category><![CDATA[Hvide Blodlegemer]]></category>
		<category><![CDATA[Immunforsvar]]></category>
		<category><![CDATA[Infektioner]]></category>
		<category><![CDATA[Kuldioxid niveau]]></category>
		<category><![CDATA[Proteiner]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.astmacare.dk/?p=703</guid>
		<description><![CDATA[Hurtig vejrtrækning, sukken, trække vejret med munden og hurtig udånding er skyld i at du mister for meget kuldioxid og det er dette tab der gør dig syg. Kuldioxid er oxygenets, iltens tro følgesend. Uden tilstrækkelig kuldioxid vil du komme i underskud, rent ilt mæssigt. Co2, kuldioxid regulerer proteiner. Hvert protein i kroppen er tilknyttet [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hurtig vejrtrækning, sukken, trække vejret med munden og hurtig udånding er skyld i at du mister for meget kuldioxid og det er dette tab der gør dig syg. Kuldioxid er oxygenets, iltens tro følgesend. Uden tilstrækkelig kuldioxid vil du komme i underskud, rent ilt mæssigt.</p>
<p>Co2, kuldioxid regulerer proteiner. Hvert protein i kroppen er tilknyttet en aminogruppe. Aminer er klæbende og klæber til kuldioxid. Hvis der ikke er nok kuldioxid i din krop vil disse aminer i stedet knytte sig, klæbe sig til sukkeret i blodbanen.</p>
<p>Når et protein har sukker hæftet på sig er det giftigt og bliver et affaldsprodukt som det er nødvendigt af fjerne fra kroppen.</p>
<p><img class="size-medium wp-image-705 alignnone" title="sengeliggende" src="http://www.astmacare.dk/wp-content/uploads/2010/12/sengeliggende-300x260.jpg" alt="sengeliggende" width="300" height="260" /></p>
<p><strong>Hvad er proteinets rolle i kroppen?</strong><br />
Hvert eneste af de mange tusinde proteiner i vores krop har forskellige rolle. De kan være hormoner, neurotransmittere, enzymer eller antistoffer. Ovenstående betragtes som strukturelle proteiner, der opbygger vores krop og holder os sunde.</p>
<p><strong> </strong></p>
<p><strong> </strong></p>
<p><strong>Hvad skal vi bruge de hvide blodlegemer til?</strong></p>
<p>I første linje som forsvar mod infektioner, bakterier eller virus har vi vores immunsystem, nemlig vores hvide blodlegemer. Vi taler altid om at styrke vores immunforsvar og tager kosttilskud for at opnå dette.</p>
<p>Tja, hvad nu hvis vi styrkede vores immunforsvar på den naturlige måde ved at booste vores hvide blodlegemer. Et par timers træning med ordentlig vejrtrækning, efter Buteyko Åndedrætsmetoden allerede ved det første tegn på en infektion, kan gøre mere for os end al den hønsekødssupper vi overhovedet kan spise!</p>
<p>Kuldioxid, ifølge videnskabelig forskning, booster de hvide blodlegemer, så de kan angribe med større kraft, og sørge for at de at bedre kan genkende og destruere fjenden.<br />
De hvide blodlegemers job er at sende spejder ud til infektionen, og derefter at ødelægge den. Den anden linje i forsvaret er at skabe antistoffer mod infektionen så den ikke kommer tilbage. Antistoffer opfører sig som ægte team playere fordi de informerer andre hvide blodlegemer om fjendens hvide blodlegemer.</p>
<p>Antistoffer med en sukker amin knyttet mangler drevet og evnen til at gøre et hurtig og effektiv job. Hvad der i virkeligheden kun behøver at tage nogle timer kan nu tage dage. Med tilstrækkelig kuldioxid i kroppen, kan disse antistoffer ofte ødelægge en infektion, ja næsten før du selv ved, du har den!</p>
<p><strong>Derfor: lær at trække vejret med Buteyko Åndedrætsmetoden!</strong></p>
<p>Indtil du kender dit C02 niveau, du kan ikke vide, om du trækker vejret rigtigt. De fleste mennesker hyperventilerer eller overånder. Derfor er du nød til at måle dit Co2 niveau for at vide om du overånder. Ilt og Co2 er uadskillelige følgesvende i arbejdet med at trække vejret på den sunde måde.</p>
<p>Ved at kikke på kolonnen til højre, den med uret, kan du få et førstehåndsindtryk af, hvor du ligger rent kuldioxidmæssigt.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.astmacare.dk/boost-dit-immunforsvar-ved-at-traekke-vejret-paa-den-sunde-maade/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

