Astma Care Danmark

Indlæg tagget med ‘åndenød’

Astma påvirker flere mennesker i verden i dag, især i mere industrialiserede lande, end på noget andet tidspunkt i udviklingshistorien. Den påvirker de økonomisk og social aspekter i Vesteuropa i endnu større grad end både TB og HIV, ifølge World Health Organisation (WHO) april 2002. Målingen er foretaget for at påvise forholdet mellem dårligt helbred hos børn og det forværrede miljø.

Så mange er diagnostiseret med astma i USA, England, Australien og Irland
USA (2) 20 285 7.0
UK (3) 5.1 60 8.5
Australia (4) 2 19 10.5
Ireland (5) 0.3 3.9 7.7

Ifølge ISAAC 1998, International Study of Asthma and allergies in Childhood, er landene med de højeste rater over 12 måneders astmatilfælde UK, Australien, New Zealand og den Irske Republic efterfulgt at Nord-, Central- og Sydamerika. Den samme rapport viste at den laveste rate skulle findes i adskillige østeuropæiske lande, efterfulgt af Indonesien, Grækenland, Kina, Taiwan, Usbekistan, Indien og Etiopien. Andre studier viser at raten af astma blandt landbefolkningen i Afrika stiger drastisk når denne befolkningsgruppe flytter ind til byerne og går over til en mere “vestlig” livsstil. Ifølge UBC Institute of Allergy i Belgien er tilfældene af astma i Vesteuropa fordoblet i løbet af de seneste 10 år.

I den vestlige verden, krydser astma alle grænser, klasser, race, geografiske og køn. Selv om det forårsager vedvarende astmasymptomer hos sytten procent af alle der bliver diagnosticeret med astma, er det kun en lille del der oplever svære gener. Mange af de mest kendte og betydningsfulde mennesker vi kender i dag har astmaen haft indflydelse på: Den russiske tsar Peter den Store, sanger og entertainer Liza Minelli, Jason Alexander, Elizabeth Taylor, den revolutionære Che Guevara, tidligere præsident John F. Kennedy, Calvin Coolidge og Theodor Roosevelt. Alle disse mennesker har levet livet og nogle af dem gør det heldigvis stadig!

Hvad er symptomerne?

Astma består af inflammation, indsnævring eller hævelser i luftvejene i vores respiratoriske system. Dette resulterer i modstand i luftstrømmen til og fra lungerne.

Astmasymptomerne indebærer åndeløshed, hvæsen, hosten og følelsen af det strammer over brystet. Astmatikerne har måske også en blokeret næse og høfeber eller helårs-snue.

Symptomerne og deres alvorlighed er meget forskellig fra person til person og kan variere fra årstid til årstid alt afhængig af personens individuelle disponering overfor et vidt spektrum af triggers.Et astma anfald beskrives som et tilfælde af periodisk vejrtræknings problemer. I nogle tilfælde bliver det udløst hvis vi udsættes for specifikke triggers, altså støv, pollen eller forskellige fødevarer. I andre tilfælde er der øjensynlig ingen særlige triggere på spil. Nogle mennesker har hoste og ingen hvæsen, mens andre hvæser og kun hoster ganske lidt – men i hvert tilfælde ledsages det af vejrtræknings problemer af en eller anden karakter. Symptomerne kan forekomme periodisk, hver dag, årstid bestemt eller de kan være mere eller mindre vedholdende.

En trigger er noget der gør astmaen værre.
De mest almindelige triggere er;

• Allergier
• Cigaretter (og cigaret røg for ikke rygere)
• Forkølelser og influenza
• Kold luft
• Støvmider
• Træning under visse omstændigheder
• Mug
• Skadelige dampe
• Pollen
• Stress
• Vejret, især tåge og fugt.
• I nogle tilfælde kan et astma anfald blive udløst af en kombination af forskellige triggers.
• Frygt, angst og uro kan være årsag til de forskellige astma temaer, især hvis der er et barn involveret.

Der er også en stor variation i astma symptomerne. Her følger en liste af de mest almindelige symptomer som astmatikere oplever:

• Hvæsen
• Åndeløshed 
• Hoste                              
• Bryststramhed
• Hyppig gaben

Ikke astmatikere kan naturligvis også have disse symptomer men de vil ikke føle følelsen af spænding, panik, usikkerhed og hjælpeløshed som er nogle af de følelser astmatikere slås med samtidig med at de kæmper for at trække vejret. Hvis du ikke er astmatiker skal du forestille dig, at du skal trække vejret mens en pude hårdt bliver lagt over dit ansigt. Den følelse du forestiller dig er følelsen som en med astma har i løbet af et anfald. I dit tilfælde, det tænkte tilfælde, kan du let fjerne puden og trække vejret uden problemer, for en astmatiker er det ikke så ligetil.

Når vi ser på variationerne i symptomer og deres alvorlighed, at diagnosticere under vilkår hvor der ikke er en accepteret definition er ikke eksakt videnskab. Mange astma symptomer er også symptomer på andre forhold, kronisk bronkitis eller bronchiectasis (udvidelse af bronkierne). Diagnoser skal tage højde for astmaens kroniske natur og begrænsningen af luftvejene i forbindelse med inflammationen i forskellige celler og kemikaliers samspil. Almindeligvis bygger en astma diagnose på følgende faktorer:

Patientens historie
Lungefunktions tests
Effekten af behovs – eller steriodi medicinering
Provokations test
Hud/prikke tests for at bestemme allergier
Røntgen af bryst

Hvad er astma?

Der er ikke en universelt accepteret definition af astma.

Ordet ‘astma’ bruges som en fællesbetegnelse til at dække en tilstand, der er karakteriseret ved episoder med åndenød, der er forårsaget af en periodisk forsnævring af bronchiolerørene – eller luftvejene – i lungen. Der er mange faktorer, der bidrager til udviklingen af astma til at begynde med, og mange, der kan fremkalde anfald. Dertil kommer, at disse vil variere fra person til person.

Den bedste definition er, at astma er en tilstand, hvor luftvejene i lungerne er betændte og derfor er mere følsomme over for specifikke faktorer (udløsende faktorer), der kan få luftvejene til at indsnævres og derved reducere luftstrømmen gennem dem og give personen åndenød og/eller gøre vedkommende forpustet. Denne overfølsomhed i luftvejene har den medicinske betegnelse ‘hyperreaktivitet i luftvejene”. Kilde: www.laegeserien.dk

Astma definition:

Astma er karakteriseret af anfaldsvis åndenød. Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af hoste, trykkende fornemmelse i brystet samt pibende og hvæsende vejrtrækning. Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Astma anfaldene kan udløses ved kontakt med uspecifikke eller specifikke provokerende faktorer (pollen, dyrehår, tobaksrøg, dufte, varme, kulde), og astma kan være anstrengelses udløst. I enkelte tilfælde er anstrengelsesudløst astma eneste symptom. Der kan være atopisk disposition og andre atopiske symptomer, men dette er ikke obligat.

Astma er karakteriseret af lungesymptomer samt døgnvariation i peakflow > 20%( dog mere end 60 l/min), reversibilitet over for 2-agonist og bronkial hyperreaktivitet over for irritanter.

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), er karakteriseret af vedvarende obstruktiv lungefunktionsned-sættelse med FEV1/FVC <70% , samt ubetydelig effekt af 2 -agonist og kortikosteroid, i.e. ændring i FEV1 < 200 ml (i stabil fase). I tilfælde af tilstedeværelse af begge lidelser findes obstruktivt nedsat lungefunktion og respons på 2-agonist/kortikosteroid i varierende grad. Kronisk i betegnelsen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er først og fremmest for at adskille det fra astmasygdommen, hvor patienterne i stabil fase typisk vil have normal lungefunktion. Kilde: www.hosp.dk

Enhver god lægebog vil beskrive astma i mere tekniske vendinger, men “vanskelighed med at trække vejret” er den del som alle astmatikere kender til, selv om det varierer fra mildt generende til livstruende. Der er en dramatisk stigning i astma gennem det sidste århundrede. Det anslås nu at 100 – 150 millioner mennesker på verdensplan er påvirket af astma, men det er ikke et nyt fænomen.

Vendingen “astma” er en græsk oversættelse af gispen eller stønnen. Problemet kan dateres så langt tilbage som 2000 år f.k. hvor kinesiske læger brugte urten Ma Huang mod problemet. Den første kendte optegnelse af symptomerne findes hele 3500 år tilbage i det egyptiske manuskript som kaldes Ebers Papyrus. Gennem tiderne har astma haft fra ingen til stor bevågenhed: symptomerne og deres ledsagende frygt er blevet beskrevet af mange prominente historiske skikkelser, lige fra den berømte græske læge, Hippocrates.

Gennem tiderne har der været mange forskellige teorier knyttet til hvad der forårsager astma, og derfor kar der ligeledes været anbefalet en mængde forskellige helbredelsesmetoder lige fra ridning, stærk kaffe, tobak, håndspålæggelse, kloroform og ikke at forglemme “at drikke blodet fra ugler i vin” som de gjorde i det antikke Rom.

Det var ikke før “for nylig” i det attende århundrede at Lavoisier gav os den første virkelige forståelse for lungernes funktion, og dermed ligeledes dannede basis for vores forståelse af det respiratoriske system og astma. Før dette, var det almindelig viden at luften blev trukket ned i lungerne for at afkøle vores krop. Lavoisier’s bidrag var at luften bliver trukket ned i lungerne for at give energi til stofskiftet og at kuldioxid og varme bliver fremstillet som et product i processen. Lavoisier’s arbejde godtgjorde at ilt er essential for at opretholde liv.