Astma Care Danmark

Indlæg tagget med ‘Buteyko’

I 1949 udviklede videnskabsmanden Hench og hans team syntetisk kortison, der efterligner kroppens egen naturligt producerede steroider. De blev senere tildelt Nobelprisen i medicin for deres resultater. Selv om steroider blev indført i 1950′erne, var der meget lidt viden om, hvad den korrekte dosis bør være. Som følge heraf var resultatet af store ordinerede doser, mange bivirkninger. Så snart patienterne kom af med steroiderne, led de tilbagefald. Det kræver langvarig behandling for at få kontrol over astma.

De alvorlige bivirkninger fik medicinske fagfolk til at skifte til bronkodilatator – behovs medicin som den foretrukne behandling af astma. Behovsmedicin har en meget kraftfuld, hurtig virkning, der slapper muskler af og tvinger luftvejene åbne. Et pust af en korttidsvirkende anfaldsmedicin, som Ventolin, vil bringe lindring i tre til fire timer. Præmissen var, at ved at tage behovsmedicin på regelmæssig basis, vil kontrollen opretholdes på lang sigt. Med tiden indså man, at dette heller ikke var den bedste fremgangsmåde.

Forholdet mellem en stigning i dødeligheden og den øgede brug af behovs medicin er veldokumenteret.

For eksempel steg dødsfald i Storbritannien fra 1.500 om året til 2.000, mens recepter for behovs medicin steget fra otte millioner til 15 million. I New Zealand var der nærmest en epidemi af astma dødsfald sted i 70′erne og 80′erne som menes at være forårsaget af Fenoterol. Undersøgelser konkluderede, at patienter, der anvendte Fenoterol havde en langt større chance for at få et fatalt astmaanfald, end dem, der ikke havde. Selv om dette stof er blevet forbudt i New Zealand, er det stadig foreskrevet i Storbritannien.

Overforbrug kan klassificeres som mere end tre pust af Ventolin pr dag. Hvis dette er tilfældet, bør reducerede vejrtrækning anvendes intensivt. Hvis det ikke viser sig muligt at reducere behovet for behovs medicin til tre pust inden for en kort tid, så er forebyggende medicin nødvendig for en kort periode.

Tages en stor mængde af behovs medicin hver dag fører det til øget tolerance over for medicinen. Der er en stor risiko for dette, da dette behov i sidste ende muligvis ikke kan dækkes i en nødsituation. Overforbrug af behovs medicin er blevet beskrevet som at sætte maling på rust; symptomerne er undertrykt, mens den underliggende tilstand bliver gradvist værre. Kroppen kæmper tilbage, fordi den beskyttende mekanisme er fjernet af anfaldsmedicin. Dette resulterer i større vanskeligheder med at opretholde kontrol og øger risikoen for et alvorligt angreb.

Regelmæssig brug af korttidsvirkende behovsinhalatorer ved motion fører til øget bronkiesammensnørring. Dette er ikke særlig kendt blandt mange trænere, der altid anbefale at tage behovsmedicin før motion. Den fortsatte brug af behovs medicin vil på længere sigt forværre anstrengelsesudløst astma. Hvis behovsmedicin er nødvendig, før øvelsen begynder kan det forårsage kronisk hyperventilation og derfor er sandsynligheden for at have et angreb under arbejde eller motion høj. Det ville være langt mere sikkert at afstå fra sportskonkurrencer, indtil kontrol pausen er højt, og det er muligt at deltage i motion uden at skulle tage inhalatoren i forvejen. Alternativt kan en øvelse som fx gåture, som ikke kræver forudgående behovsmedicin,vælges. Se afsnittet om sport for, hvordan man forhindrer et astmaanfald under anstrengelse.
Siden 1990′erne har der været et fald i dødeligheden som et direkte resultat af indførelsen steroidinhalatorer. Steroider kan give bivirkninger, når det tages i store mængder og over en lang periode. De mængder, der er involveret i inhalationssteroider er for lavt til at skabe bekymring.

Den menneskelige krop producerer naturlige steroider i binyrebarken som er placeret på ydersiden af binyrerne. Uden denne naturlige steroid, vil kroppen ophører med at fungere. Professor Buteyko mente, at hyperventilation får binyrerne til at producere færre steroider, end hvad der kræves af kroppen.

Som følge heraf er der behov for at se på, hvad kroppen producerer, og hvad der kræver syntetiske steroider. Mens det direkte forhold mellem hyperventilation og betændelse aldrig kan bevises, har videnskabelige undersøgelser påvist en reduktion i behovet for steroider, når hyperventilation er reduceret. For eksempel var mængden af åndedrag per minut i Buteyko gruppen på forsøgene på Mater Hospital, Brisbane, 14,1 liter. Efter tre måneder var dette reduceret til et gennemsnit på 9,6 liter og behovet for steroider var reduceret med niogfyrre procent.

Siden midten af 1990′erne blev denne langtidsvirkende medicin der indeholder bronkodilatatorer i kombinationen med inhalatorer blevet meget populær. Fælles langtidsvirkende bronkodilatatorer handles under varemærker for Serevent, Oxis, Spireva og Foradil. Den 23 januar 2003, meddelte Food and Drug Administration (FDA) i USA: “Lægemidlet [Serevent] kan være forbundet med en øget risiko for livstruende astma anfald eller astma dødsfald, især hos nogle patienter.” Så, den 14 august 2003 skriver Reuters news agency i en overskrift: “Nye advarsler føjet til Glaxo Astma lægemidler”, og rapporten erklærede, at amerikanske lovgivere har sagt at der vil blive afgivet nye advarsler vedrørende “Serevent og Advair på grund af en højere, men lille, risikoen for livstruende astmaanfald og dødsfald,. “

“Uanset hvilken behandling du benytter dig af og uanset hvilke medikamenter du tager for din astma, så længe du fortsætter med at hyperventilere, vil du fortsætte med at have astma”

Konstantin Buteyko

Buteyko ÅndedrætsMetoden er en ikke-medicinsk behandling der er baseret på den russiske fysiolog, professor i respiratorisk sygdomme og videnskabsmand Konstantin Buteyko’s liv.

Professor Buteyko udviklede et program af øvelser for at skabe korrekt vejrtrækning. Buteyko Åndedræts Metoden bygger på kropslige processer, ikke på placebo eller andre effekter. Alle mennesker med astma kan lære den og bruge den, for metoden er enkel og meget simpel, og vil kun påvirke din dagligdag minimalt til trods for, at du vil mærke til en væsentlig forbedring i løbet af nogle få dage.
I løbet af årerne er der mange der har prøvet akupunktur, kinesiske urter, åndedrætsteknikker og en hvilken som helst anden terapiform som de troede kunne hjælpe.

Livets eliksir

Tag et åndedrag nu, og tænk omhyggeligt over det.

Åndedrættet er livets elikser. Ja, mere end det, åndedrættet er livet.

Vi mennesker kan leve uden vand i dagevis, ugen mad i ugevis, men vi kan ikke leve uden luft uden nogle få minutter. Tænk over hvordan vi i Vesten ser på mad og vand; vi ved at mængden og kvaliteten af mad og vand bestemmer vores helbredstilstand.

Vi ved, at hvis vi får for lidt betyder det sult eller dehydrering og at have for meget fører til overspisning og andre helbredsproblemer.

Hvad er det så lige der gør at kvantiteten og kvaliteten af vores åndedræt får så lidt opmærksomhed?

Vi kan sikkert blive enige om, at åndedrættet som er så altafgørende for liv, må overholde visse betingelser.

Hvorfor har andre kulturer, især i den østlige verden, igennem årtusinder, indset at kvaliteten af korrekt vejrtrækning er af yderste vigtighed, mens vi i vesten ikke har indset det endnu?