Der er ikke en universelt accepteret definition af astma.

Ordet ‘astma’ bruges som en fællesbetegnelse til at dække en tilstand, der er karakteriseret ved episoder med åndenød, der er forårsaget af en periodisk forsnævring af bronchiolerørene – eller luftvejene – i lungen. Der er mange faktorer, der bidrager til udviklingen af astma til at begynde med, og mange, der kan fremkalde anfald. Dertil kommer, at disse vil variere fra person til person.

Den bedste definition er, at astma er en tilstand, hvor luftvejene i lungerne er betændte og derfor er mere følsomme over for specifikke faktorer (udløsende faktorer), der kan få luftvejene til at indsnævres og derved reducere luftstrømmen gennem dem og give personen åndenød og/eller gøre vedkommende forpustet. Denne overfølsomhed i luftvejene har den medicinske betegnelse ‘hyperreaktivitet i luftvejene”. Kilde: www.laegeserien.dk

Astma definition:

Astma er karakteriseret af anfaldsvis åndenød. Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af hoste, trykkende fornemmelse i brystet samt pibende og hvæsende vejrtrækning. Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Astma anfaldene kan udløses ved kontakt med uspecifikke eller specifikke provokerende faktorer (pollen, dyrehår, tobaksrøg, dufte, varme, kulde), og astma kan være anstrengelses udløst. I enkelte tilfælde er anstrengelsesudløst astma eneste symptom. Der kan være atopisk disposition og andre atopiske symptomer, men dette er ikke obligat.

Astma er karakteriseret af lungesymptomer samt døgnvariation i peakflow > 20%( dog mere end 60 l/min), reversibilitet over for 2-agonist og bronkial hyperreaktivitet over for irritanter.

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), er karakteriseret af vedvarende obstruktiv lungefunktionsned-sættelse med FEV1/FVC <70% , samt ubetydelig effekt af 2 -agonist og kortikosteroid, i.e. ændring i FEV1 < 200 ml (i stabil fase). I tilfælde af tilstedeværelse af begge lidelser findes obstruktivt nedsat lungefunktion og respons på 2-agonist/kortikosteroid i varierende grad. Kronisk i betegnelsen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er først og fremmest for at adskille det fra astmasygdommen, hvor patienterne i stabil fase typisk vil have normal lungefunktion. Kilde: www.hosp.dk

Enhver god lægebog vil beskrive astma i mere tekniske vendinger, men “vanskelighed med at trække vejret” er den del som alle astmatikere kender til, selv om det varierer fra mildt generende til livstruende. Der er en dramatisk stigning i astma gennem det sidste århundrede. Det anslås nu at 100 – 150 millioner mennesker på verdensplan er påvirket af astma, men det er ikke et nyt fænomen.

Vendingen “astma” er en græsk oversættelse af gispen eller stønnen. Problemet kan dateres så langt tilbage som 2000 år f.k. hvor kinesiske læger brugte urten Ma Huang mod problemet. Den første kendte optegnelse af symptomerne findes hele 3500 år tilbage i det egyptiske manuskript som kaldes Ebers Papyrus. Gennem tiderne har astma haft fra ingen til stor bevågenhed: symptomerne og deres ledsagende frygt er blevet beskrevet af mange prominente historiske skikkelser, lige fra den berømte græske læge, Hippocrates.

Gennem tiderne har der været mange forskellige teorier knyttet til hvad der forårsager astma, og derfor kar der ligeledes været anbefalet en mængde forskellige helbredelsesmetoder lige fra ridning, stærk kaffe, tobak, håndspålæggelse, kloroform og ikke at forglemme “at drikke blodet fra ugler i vin” som de gjorde i det antikke Rom.

Det var ikke før “for nylig” i det attende århundrede at Lavoisier gav os den første virkelige forståelse for lungernes funktion, og dermed ligeledes dannede basis for vores forståelse af det respiratoriske system og astma. Før dette, var det almindelig viden at luften blev trukket ned i lungerne for at afkøle vores krop. Lavoisier’s bidrag var at luften bliver trukket ned i lungerne for at give energi til stofskiftet og at kuldioxid og varme bliver fremstillet som et product i processen. Lavoisier’s arbejde godtgjorde at ilt er essential for at opretholde liv.

Og havde lægerne spurgt mig, ville jeg have lignet et spørgsmålstegn – kronisk hvadfornoget?

Så måske har din læge heller ikke spurgt dig, om du lider af kronisk hyperventilation!?

Hvad vil du svare, hvis din læge spørger dig?

Buteyko Åndedrætsmetoden til kontrol af astma og den grundlæggende fysiologiske basis for astma har en meget stor støtte i vores viden om anatomi, fysiologi og patologi.

De vigtig ting er at forstå hvorledes kroppen arbejder og her anvender vi begrebet homøostase. Homøostase er en temmelig simpel og ligefrem forklaring af, hvordan kroppen opretholder balancen mellem de forskellige systemer og organer – alt skal helst være som det plejer.

Kroppen kontrollerer en række faktorer meget omhyggeligt:

• kontrol med glukose ved hjælp af insulin
• vand og elektrolyt kontrol ved hjælp af nyrerne
• temperatur kontrol ved hjælp af lungerne og huden (sved)
• syre/base balancen ved hjælp af lunger og nyrer

Den mest overvågede kontrollerede faktor er syre/base balancen. Lungerne kan hurtigt ændre kroppens PH værdi ved at holde igen på kuldioxid, CO2 eller slipper af med CO2.

• Når CO2’en stiger falder PH værdierne (bliver mere sur).
• Når CO2’en falder, stiger PH værdien (bliver mere basisk eller alkalisk).
• Det er CO2’en og ikke ilt, O2, som driver vores respiratoriske system og bestemmer den frekvens du trækker vejret med.

Kroppen afleverer ilt til organerne og vævet ved at hæfte ilten til blodets hæmoglobin molekyler. Blodet cirkulerer rundt i kroppen og afgiver ilten til vævene. Den lethed hvormed ilten bliver frigivet til kroppens væv bliver bestemt af ilt-hæmoglobin dissociationskonstant kurven, som i store træk kontrolleres af kroppens PH værdi.

Når CO2 niveauet går op, faldet PH værdien, altså bliver mere sur eller acidosisk (acidosisk opstår når arteriel pH falder under 7.35) Kroppen kan godt lide at være en smule til den sure side, så når pH værdien skrifter til den sure side, fremkommer der et skift i ilt-hæmoglobin discociationskonstant kurven, som så tillader ilten at blive leveret lettere til alle organerne og muskelmassen i kroppen.

Når CO2 niveauet falder, sker det modsatte og kroppen kan ikke få ilten fra blodets hæmoglobin molekyler så let. Det resulterer i at du føler dig træt, er øm og føler dig ganske simpelt skidt tilpas.    

Så ideen om at astmatikere kronisk hyperventilere og derfor sænker CO2 niveauet og derfor får pH værdien til at stige, er meget interessant. Dette betyder at astmatikere altid er en lille smule på den basiske/alkaliske side og som konsekvens gør det, det sværere for vores krop at få ilten ud af blodet.

En del af teorien om Buteyko Åndedræts Metoden er i virkeligheden ganske enkel – den siger, at fordi kroppen meget nøje overvåger vores pH værdier, og at vi som astmatikere hyperventilere og dermed sænker vores indhold af CO2 i blodet og dermed øger vores pH værdi, er kroppens naturlige respons at bibeholde CO2, så pH’en falder og giver mere ilt til vævene. Kroppens måde at sørge for at det sker, når vi nu ikke selv, som astmatikere, er i stand til det, er at sørge for at snøre luftvejene sammen sådan at lungerne ikke kan afgive al sin CO2.

Selv om vi føler, at vi ikke kan trække vejret ordentligt ind, er astma i virkeligheden en lidelse af begrænset udånding og ikke for stor indånding.

Dette kan vi korrigere ved at sænke den rate vi trækker vejret med, eller endnu bedre tage mindre mængder luft ind, og på den måde øge CO2 niveauet i lungerne og blodet. Dette vil lindre bronkiernes sammensnøring, øger CO2 niveauet og sænker pH værdien således at det bliver muligt frigive mere ilt til kroppens væv.

Så når du begynder at føle det er svært at trække vejret og samtidig laver Buteyko Åndedrætsøvelserne vil du føle en øjeblikkelig lindring – Buteyko virker – det der er lige så vigtigt er, at det giver helt perfekt fysiologisk mening.