Astma Care Danmark

Indlæg tagget med ‘Slimhinder’

Vidste du at du kan nynne dine bihulesmerter væk?

Bihulebetændelser er skyld i elendighed for millioner af mennesker hver år, særligt når det er koldt og under forkølelsessæsonen.

Mennesker med astma og allergier er måske særligt udsatte for kronisk bihulebetændelse.

Nogle forskere har nu foreslået en ganske overraskende kur for at undgå de smertefulde bihulesmerter, hovedpiner og stoppede næser.

Faktum

Som om det ikke er slemt nok at skulle tage sig af sin forkølelse men når den så udvikler sig til bihulebetændelse er elendigheden bare dobbelt så stor. Nogle forskere giver en noget overraskende løsning på pinen, nyn din egen version af din yndlingsmusik.

Bihulebetændelse kommer normalt når slimhinderne i  bihulerne bliver betændte og derfor gør det svært at trække vejret, bliver fyldt med pus og andre sekreter. Alt sammen noget der fører til smerter, hovedpine og forstoppelse i bihulerne. Da inflammationen ofte skyldes infektioner i de øvre luftveje, vil mennesker der lider af astma og allergi ofte være mere sårbare overfor kronisk bihulebetændelse end andre mennesker.

Det at holde bihulerne sunde og infektions fri kræver ventilation – der skal være fri adgang mellem bihulerne og næsehulen.

Er der nogen bedre måde at holde gang i luftstrømmen gennem bihulerne og næsehulen end at nynne en melodi?

I et studie offentliggjort af The American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12119224) undersøgte forskere luftstrømmen ved at sammenligne mennesker når de nynnede og når de blidt ekshalerede. I  særdeleshed interesserede det dem at se om det at nynne førte til et større niveau af udåndet nitrogenoxid, en gasart som bliver produceret i bihulerne.

I sidste instans fandt forskerne ud af at niveauet af nitrogenoxid når der blev nynnet sted 15 gange.

I et andet studie, offentliggjort et år senere i the European Respiratoru Journal (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12952268), fandt man en lignende effekt; det at nynne resulterede i et væsentligt øget niveau af nitrogenoxid ”forårsaget af en hurtig gasudvikling i de paranasale bihuler”. Da en reduceret luftgennemstrømning spiller en væsentlig rolle i forbindelse med infektioner i bihulerne, foreslår forskerne at det at nynne bliver en daglig foreteelse i en perioder kan hjælpe mennesker ved at nedsætte risikoen for at få kroniske problemer.

Det skal dog siges at mere forskning er nødvendig, tilføjer forskerne.

Når alt kommer til alt har undersøgelser vist at det at nynne øger luftstrømmen mellem bihulerne og næsehulen. Dette skulle formodentlig hjælpe på bihulebetændelse, eller gøre det mindre smertefuldt.

Det er vinter og forkølelserne og influenzaen er over os. Når vi kikker på ungerne, løber snottet i rasende fart ud af deres næser.

• Første trin er, at vi bliver smittet med et virus. Der går et par dage før vi ved at vi er smittede.
• I løbet af de to dage har virus ikke ligget på den lade side.
• Det der modtager virusset er normalt næsen. Nu skal virusset så bruge et par dage til at trænge ind i næsens slimhinder, reproducere sig selv og skabe en betændelsestilstand i slimhinden.
• Betændelser hører til kroppens beskyttelsesmekanismer.
• Betændelsestilstanden fører til at der frigøres mange forskellige signalstoffer i næsens slimhinde. Det fører igen til øget slimproduktion som så igen fører til en øget læk, utæthed mellem cellerne i slimhinden og kroppens vand kan sive ud mellem cellerne.

Nu oplever vi, at vores næse er stoppet og alligevel tapløber næsen bare.

Når vi nu er ved det, så kalder vi størknet slim bussemænd.

Det er når du er rask – når du så er forkølet stiger produktionen og der kommer både slim og vand. Når du har en infektion kommer der både slim, vand og pus. Pus er hvide blodlegemer, dødt væv og bakterier.

Når vi kikker på farven der kommer ud af ungernes næse, kan snottet være blankt eller farveløst – det betyder ikke noget. Når farven derimod er gul og grønt kunne det stamme fra et virus eller bakterieinfektion fordi hvide blodlegemer strømmer til næsens slimhinde for at kæmpe mod infektionen, og det er det snottet får farve af.

Vores næsehår opfanger bakterier og virus, støv, pollen og andre uønskede elementer, så de ikke kommer med indåndingsluften ned i lungerne. Snottet transporterer det ud igen gennem næsen – eller ned i mavesækken.

Men lægerne kan fortælle, at det faktisk kan være sundt. Spiser vi snot, får vi bakterier i os, som senere kan beskytte kroppen mod bakterieangreb!

“Slimhinden medvirker til det såkaldte mukociliære apparat, som er et rensningsanlæg i næsen. Rensningsanlægget virker ved, at der dannes slim, som fanger de partikler der flyver rundt i luften og ind gennem næsen. Partikler som for eksempel bakterier, pollen og forskellige andre urenheder” forklarer øre-, næse- og halsspeciallæge, Christian Buchwald, og afslutter:

“Slimen transporteres væk fra næsen via det mukociliære apparat ned i svælget hvor man synker. Hvis der bliver ubalance i det system, så dannes der skorper. Det er det samme der sker i øret, når der dannes ørevoks.”