Astma Care Danmark

Indlæg tagget med ‘Smerter’

Vidste du at du kan nynne dine bihulesmerter væk?

Bihulebetændelser er skyld i elendighed for millioner af mennesker hver år, særligt når det er koldt og under forkølelsessæsonen.

Mennesker med astma og allergier er måske særligt udsatte for kronisk bihulebetændelse.

Nogle forskere har nu foreslået en ganske overraskende kur for at undgå de smertefulde bihulesmerter, hovedpiner og stoppede næser.

Faktum

Som om det ikke er slemt nok at skulle tage sig af sin forkølelse men når den så udvikler sig til bihulebetændelse er elendigheden bare dobbelt så stor. Nogle forskere giver en noget overraskende løsning på pinen, nyn din egen version af din yndlingsmusik.

Bihulebetændelse kommer normalt når slimhinderne i  bihulerne bliver betændte og derfor gør det svært at trække vejret, bliver fyldt med pus og andre sekreter. Alt sammen noget der fører til smerter, hovedpine og forstoppelse i bihulerne. Da inflammationen ofte skyldes infektioner i de øvre luftveje, vil mennesker der lider af astma og allergi ofte være mere sårbare overfor kronisk bihulebetændelse end andre mennesker.

Det at holde bihulerne sunde og infektions fri kræver ventilation – der skal være fri adgang mellem bihulerne og næsehulen.

Er der nogen bedre måde at holde gang i luftstrømmen gennem bihulerne og næsehulen end at nynne en melodi?

I et studie offentliggjort af The American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12119224) undersøgte forskere luftstrømmen ved at sammenligne mennesker når de nynnede og når de blidt ekshalerede. I  særdeleshed interesserede det dem at se om det at nynne førte til et større niveau af udåndet nitrogenoxid, en gasart som bliver produceret i bihulerne.

I sidste instans fandt forskerne ud af at niveauet af nitrogenoxid når der blev nynnet sted 15 gange.

I et andet studie, offentliggjort et år senere i the European Respiratoru Journal (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12952268), fandt man en lignende effekt; det at nynne resulterede i et væsentligt øget niveau af nitrogenoxid ”forårsaget af en hurtig gasudvikling i de paranasale bihuler”. Da en reduceret luftgennemstrømning spiller en væsentlig rolle i forbindelse med infektioner i bihulerne, foreslår forskerne at det at nynne bliver en daglig foreteelse i en perioder kan hjælpe mennesker ved at nedsætte risikoen for at få kroniske problemer.

Det skal dog siges at mere forskning er nødvendig, tilføjer forskerne.

Når alt kommer til alt har undersøgelser vist at det at nynne øger luftstrømmen mellem bihulerne og næsehulen. Dette skulle formodentlig hjælpe på bihulebetændelse, eller gøre det mindre smertefuldt.

Nu bliver du nok forbavset over at høre at du har mere end en hjerne!

Den anden hjerne er nervesystemet i din tarm!
Den anden hjerne sidder i og omkring din tarm.

Det er helt forståeligt hvis du ikke synes det lyder særlig hjerne-agtigt! Det er måske fordi du endnu ikke har hørt at i din fordøjelseskanal, som begynder ved spiserøret og sluttet, nå ja, der hvor fordøjelseskanalen nu engang slutter, er der den samme type neurotransmitterer og neuroner som også bor i hjernen og i dit centralnervesystem som er en del af din rygmarv.

Det siger health.harvard.edus hjemmeside hvor de også forsikre os om at nervesystemet i tarmen regelmæssigt bruger dens neurotranspitterer og neuroner til at kommunikere med nervesystemet.

Det er helt rigtigt, siger scientivicamerican.com  at nervesystemet i tarmen er den stolte ejer af flere neuroner end du finder i rygmarven eller det perifere nervesystem. Og noget i retning af 90% af fibrene i vagus nerven har mægtig travlt med at bringe beskeder fra mavetarmkanalen til hjernen.

Denne information kom bag på mange.

Måske skulle vi ikke være så overraskede når vi overvejer det faktum at 95% af vores serotonin er ”dernede”.

Denne serotonin som valser rundt i mavetarm – og nervesystemets nabolag viser sig at bidrage til nogle forskellige typer lidelser.

Nature Medicin skrev den 7. februar 2010 at maven er en medvirkende faktor i forbindelse med knoglemassen og risiko for osteoporose, knogleskørhed. Autisme kan også delvis forklares ved serotonins aktiviteter i maven.

I Amerika lider et par millioner mennesker af tarmkatar og overskud af serotonin er synderen!

Sciencedaily.com fortalte den 6. august 2009 i en artikel at hver fjerde amerikaner bliver udfordret af et bredt udvalg af tarmlidelse. Lige fra milde ubehagelige symptomer til uudholdelige smerter og mavetarm smerter som gør det nødvendigt at blive hjemme fra arbejdspladsen, være en belastning i familien og sætter vores sociale liv på en hård prøve.

Irriteret tarm plager 10% af amerikanerne, vurderer Eurekalert! i en artikel fra 19. august 2010.

Lige så mærkeligt som det kan lyde har denne meget fysiologiske lidelse ofte været beskrevet som psykosomatisk. Heldigvis er den tilgang ved at ændre sig.

De mennesker der lider af irriteret tarm får oprejsning når de får at vide at undersøgelser fra Technische Universitaet Muenchen har fundet årsagen til denne pinsel.

Ganske små inflammationer i mavens slimhinde sætter nervesystemet i tarmen med på en lytter. Mellemmænd mellem mastcellerne og de enterochromaffine celler har en direkte og dybtliggende effekt på tarmens nerveceller.

Konsekvensen er at tarmens slimhinderne udløser for meget histamin, protease og serotonin til at være godt. Slimhindernes snak med mave-tarmsystemets nervesystem tager en drejning til det værre.

Forhåbentlig vil yderligere undersøgelser afdække mere omkring tarmens nervesystem som fører til behandlinger der letter smerterne som opstår i vores anden hjerne!

Buteyko åndedrætsmetoden giver dig vejret tilbage.

I forbindelse med at have et optimalt fordøjelsessystem, er det meget vigtigt at ilten bliver afleveret til tarmens celler. Når ilten er afleveret, har immunforsvaret de bedst mulige betingelser for at fungere med at beskytte dig bedst muligt. De inflammationer der opstår i slimhinderne har svært ved at udvikle sig når vævet er iltet optimalt. Og det sørger Buteyko åndedrætsmetoden for.

Tag kontakt til os, så hjælper vi dig videre.

Serotonin er en monoamin neurotransmitter, der primært findes i den gastrointestinale (GI) tarmkanalen og centrale nervesystem (CNS).

Ca 80% af det mennesklige legemets samlede mængde serotonin ligger i enterochromaffine celler i tarmen, hvor det anvendes til at regulere tarmens bevægelser.

Resten er syntetiseret i serotonerge neuroner i centralnervesystemet, hvor det har forskellige funktioner, herunder reguleringen af ​​humør, appetit, søvn, muskelsammentrækning, og nogle kognitive funktioner, herunder hukommelse og indlæring, og i blodplader, hvor den bidrager til at regulere hæmostase og blodkoagulation.